fødtes 1824; hans fader, der havde været kavaler hos Gustav IV Adolphs søn, kronprins Gustav, havde i 1816 taget sin afsked af krigstjenesten som generaladjudant og døde 1832. Efter at sønnen havde gennemgået krigsskolen i Carlsberg, udnævntes han den 4. december 1843 til underløjtnant i Svea Lifgardet og den 26. januar 1847 til løjtnant.
I foråret 1849 tilbød han den danske krigsbestyrelse sin tjeneste, og den 22. marts ansattes han som premierløjtnant ved 1. Forstærkningsjægerkorps. Hans begejstring for den danske sag kostede ham hans liv; da i slaget den 6. juli 1. lette Bataljon kæmpede isoleret i åbningen mellem de fjendtlige forskansninger nord for fæstningen, blev 1. kompagni af 1. Forstærkningsjægerkorps sendt frem til støtte for højre fløj, og i den voldsomme kamp, hvori kompagniet her indvikledes, blev Lagerbjelke såret dels ved et skud i underlivet og dels ved et skud i højre skulder. Uagtet hans sår var dødeligt, levede han dog endnu en tid, idet han først den 11. august udåndede på et lazaret i København.
I den korte tid, Lagerbjelke havde stået i den danske hær, havde han vundet megen anseelse, og i korpsets rapport over slaget fremhævedes han særligt for sin konduite og sit mod.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1172.
Danske krigergrave og mindesmærker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar