Sekondløjtnant Gustaf Herman Knorring (1839-1864)

fødtes den 31. august 1839 i Ruda ved Ekesjö og var søn af major og postmester i Ekesjö Sebastian von Knorring og hustru Wilhelmina Lybecker. Knorring levede i forældrenes hjem til sit 15. år, da han kom på Norrköpings Lyceum, hvor han var til sit 19. år. I foråret 1859 blev han student i Uppsala, gennemgik derefter et militært kursus i Stockholm i efteråret 1859 og foråret 1860 og blev underofficer ved 2. Lifgrenaderregiment. Den 21. december 1860 blev han underløjtnant ved 1. Lifgrenaderregiment.

Da krigen 1864 udbrød, var Knorring så ivrig efter at komme med, at han ikke engang afventede den officielle tilladelse til at gå i dansk tjeneste, men rejste dagen før han fik den, til København. Den 8. april kom han til København og den 10. antoges han af Krigsministeriet til tjeneste som sekondløjtnant og ansattes ved 22. Regiment. Atter nu havde han travlt med at komme afsted til Dybbøl, inden fjenden tog den, så han afventede ikke, at en bestilt dansk officerskappe blev færdig, men begav sig til sit regiment i sin svenske kappe. Han kom dertil den 13. april og den 17. om aftenen rykkede han med regimentet ud til Dybbøl for første og sidste gang. Han stod ved 5. kompagni og havde den 17. april kommandoen over det halve kompagni i løbegraven til venstre for Skanse nr. 2, i hvilken den anden halvdel af kompagniet var.

Under kampen den 18. om skansen forsvarede Knorring sig med sit halvkompagni i løbegraven med stor tapperhed. Selv skød han med et gevær på fjenden skud på skud, og for hvert skud måtte en preusser bide i græsset. ”Det var en glädje till at slå, jag önskar kungen sett derpå”. Da fjenden kom nærmere brugte Knorring sin pistol, indtil han blev ramt af en kugle i panden og øjeblikkelig faldt død ned fra brystværnet. Liget fandtes af fjenden og begravedes dagen efter i en af fællesgravene ved Dybbøl.

Knorring tilhørte en adelig familie, som har givet Sverige flere fremragende mænd. Han selv var en slank og elegant mand, hvis rene milde ansigtstræk vidnede om en elskværdig og ophøjet personlighed, og hans død beklagedes dybt af alle slægtninge samt af enhver, han i sit liv var kommet i berøring med.

Han fremhævedes i rapporten med udmærkelse for sit forhold under kampen den 18. april.

På monumentet over de skandinaviske frivillige i Kastellet

ses også sekondløjtnant Knorrings navn.

Mindestenen over kaptajn Knauer samt løjtnanterne 

Schmidt og Knorring blev rejst i 1914. 

Den står omtrent hvor Gl. Aabenraavej munder ud i 

Dybbølgade, ca. 500 meter nordøst for Dybbøl Mølle. 

Mindestenen over sekondløjtnant Knorring blev rejst i 1925

Stenen står sydligst i Skanse II godt 600 meter syd for landevejen

 

Sekondløjtnant ved 22. Infanteriregiment Gustaf Herman Knorring (søn af postmester, kaptajn Sebastian von Knorring og Eva Fredrika Vilhelmina friherreinde Lybecker), født 31. august 1839 i Ruda, Asby församling, Östergötland län, faldet 18. april 1864 ved Dybbøl, begravet 19. april på Dybbøl kirkegård. Ugift.

Knorring formodes gravlagt i en af de store fællesgrave på Dybbøl Banke. I nyere tid er en rød marmortavle blevet placeret foran mindestenen over 209 faldne danske soldater.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 120-121.

Danske krigergrave og mindesmærker