Kaptajn Christian Wilhelm Knauer (1823-1864)

fødtes den 13. maj 1823 i København, hvor faderen Anton Frederik Knauer (død 1864) var toldassistent. Moderen hed Helene Sophie Hingelberg (død 1885). Som fjortenårs dreng blev han den 1. maj 1837 kadet, gennemgik Landkadetakademiet og udnævntes den 1. november 1843 til sekondløjtnant ved 14. Bataljon med anciennitet af 1. november 1842.

Hans militære løbebane var da følgende: 14. Linjeinfanteribataljon 1843-46, 4. Linjeinfanteribataljon 1846-50, premierløjtnant den 17. juli 1848, 1. Reservejægerkorps 1850-52, 14. Linjeinfanteribataljon 1852-61, kaptajn den 15. august 1858 og endelig 9. Bataljon 1861-64 som kommandør for 2. kompagni. Knauer var en høj mand, der alene ved sit alvorlige, imponerende ydre indgød respekt. Han var en intelligent mand og en udmærket kompagnichef.

Fra den første slesvigske krig, og navnlig fra fægtningen ved Dybbøl i 1848, huskedes han af mangen krigskammerat som den kække adjutant ved 4. Linjeinfanteribataljon, og i lejren ved Hedensted modtog han den 13. september 1848 Ridderkorset af kong Frederik den Syvendes egen hånd. 

Det var ham, som sammen med kompagniet Bedsted, 1. kompagni, under 8. Brigades storm den 18. april tog retning mod de danskes ærværdige monument, Dybbøl Mølle. Han trængte ikke med ind i møllen og kom ikke til at deltage i den forbitrede kamp med blanke våben, som rasede i og omkring den. Han blev nemlig tæt udenfor møllen truffet af et skud i øjet. Han beholdt sin bevidsthed og bad en spillemand om at skaffe en ambulance. Spillemanden sprang afsted, men da han kort efter vendte tilbage uden ambulance, sagde Knauer: ”Det kan også være det samme”. Da 8. Brigade gik tilbage, blev Knauer liggende og døde på valpladsen.

Den fjendtlige officer, som havde inspektion ved valpladsens afsøgning, har blandt de faldne set en officer, som efter beskrivelsen må have været Knauer; han var da berøvet ur, penge, papirer, ja, endog sine distinktioner. Den tyske officer gjorde ingen anmeldelse derom, i den grad var han skamfuld over sine landsmænd, der endog havde hugget pegefingeren af Knauers hånd og bemægtiget sig den derpå siddende ring. Han begravedes af fjenden i en af fællesgravene på Dybbøl Bakke. Han fremhæves i rapporten med udmærkelse for sit forhold under kampen den 18. april.

Hans hustru, Christine, født Knudsen, samt fire børn overlevede ham.

To mindestene over kaptajn Knauer er rejst på Dybbøl Banke.

Mindestenen over Knauer samt løjtnanterne Schmidt og Knorring 

blev rejst i 1914. Den står omtrent hvor Gl. Aabenraavej munder ud i 

Dybbølgade, ca. 500 meter nordøst for Dybbøl Mølle. 

Den anden og mindre mindesten over Knauer alene blev rejst i 1925. 

Stenen står ved møllerboligen.

Kaptajn ved 9. Infanteriregiment Christian Wilhelm Knauer (søn af musikus, senere kgl. toldbetjent Andreas Frederik K. og Gundel Margrethe Reusland), født 13. maj 1823 i København (Petri), faldet 18. april 1864 ved Dybbøl, begravet på Dybbøl Banke. Gift 13. oktober 1853 i Rønnebæk med Kirstine Knudsen (datter af sognepræst Christian K. og Maren Bolette Andrup), født 28. december 1826 i Fensmark sogn, Præstø amt, død 19. juni 1900 i København (Johs.), begr. i Rørby. – Han efterlod tre døtre og en søn i alderen 2-8 år. – Hun tillagdes rang med majors enker 1864.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 118-119.