Han deltog med hæder i den 1. slesvigske krig og fik for sin deltagelse heri den 18. september 1848 Ridderkorset. I 1864 var han kommandør for 22. Regiments 2. bataljon. Natten mellem den 17. og 18. april lå han på yderste venstre fløj af Dybbølstillingen. Han havde tre kompagnier i og ved skanserne, selv lå han med reservekompagniet bag mellemrummet mellem Skanse nr. 1 og 2.
Som sædvanlig havde han tilbragt aftenen sammen med de om ham værende officerer ved et glas punch, været livlig og elskværdig, og nu i morgenstunden var alle opmærksomme på fjendens bevægelser.
Pludselig kom den sort-hvide fane frem på Skanse nr. 2; den forsvandt dog i samme nu – det var korporal Nellemanns værk – og så hurtig skete det, at kun en eneste officer mente at have set den. Men kort efter viste den sig igen. Jensen sendte nu sin adjutant bort med en ordre, og da adjutanten kort efter kom tilbage, var Jensen ikke mere at finde. Senere har regimentsadjutanten bragt ham den ordre at blive med afdelingen i den tilbagetrukne linje, som fjenden da alt til dels havde omgået langs stranden.
Ifølge 22. Regiments rapport har Jensen sandsynligvis, kort efter at den tilbagetrukne linje var forladt, opdaget 20. Regiments 3. kompagni og trukket sig tilbage på dette, der var i hurtig fremrykning; thi, da han, efter at være såret i benet, søgte at slæbe sig hen til brohovedet for ikke at falde i fangenskab, blev han ramt af et dræbende skud i umiddelbar nærhed af premierløjtnant F.W.W. Petersen, der var kommandør for 20. Regiments 3. kompagni.
Jensen var en rask soldat, en flink og munter kammerat og havde et varmt hjerte for sine undergivne, der til gengæld satte meget pris på ham. Som illustration af det gemytlige, kammeratlige forhold kan tjene, at han en aften på Als blev overrasket af en del af sit mandskab, der bragte ham en serenade.
Jensen havde stor interesse for musik og spillede selv godt violin. I Kiel, hvor han garnisonerede i 11 år besøgte alle musikkunstnere, på gennemrejse til udlandet, hans hjem. Blandt disse kan nævnes den berømte italienske violinvirtuos Casorti, der forærede ham sit billede med følgende påskrift: ”Harmonie et mélodie sont deux soeurs toujours unis”.
I hjemmet spilledes ofte kvartetter, og en tysker, der boede ved Siden af, var så rasende herover, at han engang stillede sig tæt op ad væggen mellem lejlighederne og på et skærende instrument søgte at overdøve musikken ved at frembringe de uudholdeligste disharmonier. Jensen var en passioneret fisker, der, trods det, at han var en meget munter og livsglad mand, altid oplagt til spøg, hvad der gjorde ham afholdt af store og små, i timevis kunne sidde med snøren i hånden og vente på bid.
I en fynsk avis stod følgende hædrende anerkendelse af ham: ”Det endnu tilbageblevne mandskab af 22. Regiments 2. bataljon beklager meget tabet af deres faldne bataljonskommandør, kaptajn Jensen, der var en af de mænd, som havde sine undergivnes fulde agtelse og tillid, og alle, som kendte ham eller havde tjent under ham, dels i 8. dels i 22. Regiment, have med deltagelse og smerte erfaret tabet af denne dygtige officer, til hvem de menige havde en ubetinget tillid”.
Hans lig førtes til København og begravedes den 27. april på Garnisons Kirkegård. Hustruen Marie Jensen, født Koefoed, og fire børn overlevede ham. Under 4. maj 1864 tillagdes der enken rang med majors enker.
.jpg)
.JPG)
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 104-105
Danske krigergrave og mindesmærker (1)
Danske krigergrave og mindesmærker (2)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar