var født den 31. januar 1798 i Aarhus, hvor hans fader, der var af tysk herkomst og student fra et universitet i Tyskland, stod som fourer ved 1. jyske Infanteriregiment. I januar 1814 trådte Kæsemodel ind på Landkadetakademiet, som han atter forlod den 31. januar 1818 for med anciennitet som sekondløjtnant fra 20. januar 1817 at tiltræde tjenesten ved 1. jyske Infanteriregiment; den 18. december 1826 blev han premierløjtnant, den 27. september 1837 fik han kaptajns anciennitet, og kort efter ansattes han til tjeneste på Landkadetakademiet. Ved arméomordningen i 1842 blev han kaptajn af 1. klasse i 9. Linjebataljon. På grund af langvarige, hårdnakkede sygdomsanfald søgte han i slutningen af 1845 sin afsked, hvilken allernådigst blev ham bevilget med pension og majors karakter.
Da krigen i 1848 begyndte, var hans sundhed nogenlunde genoprettet, og han androg da om atter at måtte træde i aktiv tjeneste i hæren. Hans første ansættelse blev som befalingsmand på linjeskibet Dronning Marie, der efter slaget ved Bov var blevet indrettet til at optage krigsfanger; men snart blev han udnævnt til kommandør for 3. Reservebataljon, i hvilken egenskab han kom til at tage virksom del i operationerne mod fjenden, navnlig den 29. juni ved Haderslev, hvor han havde kommandoen over en styrke, bestående af to kompagnier af 3. Reservebataljon, to kompagnier af 8. Linjebataljon, en deling dragoner og otte espingoler. For sit forhold i denne dags fægtning blev Kæsemodel meget rosende fremhævet, og kort efter udnævntes han til Ridder af Dannebrog. Den 7. september 1848 fik han oberstløjtnants karakter og blev udnævnt til højstbefalende over den militærstyrke, der i anledning af negeropstanden afsendtes til de vestindiske øer; det følgende år kaldtes han dog tilbage derfra, og umiddelbart efter sin ankomst hertil i begyndelsen af juni afgik han til det nørrejydske armékorps, til hvis disposition han foreløbigt blev stillet. Først i anledning af udfaldet den 6. juli fik han kommando, nemlig under oberstløjtnant la Cours sygdom som kommandør for 6. Reservebataljon; med to kompagnier af denne bataljon rykkede han klokken omtrent 4 om morgenen frem over Kolding-dæmningen til angreb på redouterne vest derfor, hvilke hidtil havde været uberørte af den store kamp. Her fandt Kæsemodel heltedøden, idet en spidskugle gik tværs igennem brystet; han udåndede ti minutter efter med fuld bevidsthed midt imellem sit mandskab, som han energisk tilråbte: ”Bryd jer ikke om mig! Fremad, løs på fjenden for konge og fædreland!” En hilsen til hans hustru og stedsønner var hans sidste ord.
Kæsemodel havde i 1843 giftet sig med enken efter den i 1839 afdøde justitsråd Fr. von Haxthausen. Fra sin tidligste ungdom havde Kæsemodel i høj grad været gennemtrængt af en streng, militærisk ånd. Årvågenhed, nøjagtighed, omtanke prægede hele hans færden, og altid indskærpede han sine nærmeste disse egenskaber. Streng i fordringerne til sig selv såvel som til sine undergivne, vant til at lyde ubetinget, forstod han også selv at skaffe sig lydighed og hævdede i alle forhold myndighedsprincipet og underordnelsespligten som grundbetingelserne for ethvert fremskridt og for al orden og velvære. Af middelvækst, rank, bredskuldret og stærklemmet frembød han i sin hele person, i gang og holdning en type af en ægte soldat. De mangler i hans barndoms og ungdoms opdragelse, som han selv blev var, søgte han udholdende at råde bod på ved god, æstetisk og videnskabelig læsning; navnlig til tysk litteratur og historie erhvervede han sig et grundigt kendskab. Af legemlige idrætter drev han især fægtning og hugning til stor fuldkommenhed.
.JPG)
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1160-1163
Ingen kommentarer:
Send en kommentar