blev født i København den 2. marts 1820. Han indtrådte på Landkadetakademiet i 1839, erholdt anciennitet som officer den 1. november 1841 og afgik året efter fra akademiet som sekondløjtnant. Straks efter tog han adgangseksamen til den kongelige militære højskole og studerede ved samme i 6 måneder, da han på grund af en nervefeber blev nødsaget til at opgive studierne. Han søgte da om tilladelse til at forlade højskolen og samtidigt om forsættelse til en afdeling i provinserne. På denne måde kom Lund til 3. Jægerkorps, hvorved han forblev til sin død.
Med jægerkorpset afmarcherede Lund ved krigens udbrud til Slesvig, hvor han deltog i fremrykningen og fægtningen ved Bov samt i slaget ved Slesvig. Under jægerkorpsets fremrykning fra Bustrup blev Lund, der gjorde tjeneste ved 4. kompagni, idet han førte sin deling frem over engen sydøst for den nævnte by, dødeligt truffet; dog levede han endnu, da preusserne kort efter rykkede frem over det sted, hvor han var faldet. En preussisk officer kom hen til ham, hjalp ham til rette og gav ham en læskedrik; Lund havde da endnu kraft nok til at afrive sin ene epaulet, som han gav officeren som et erkendtlighedsbevis, men i det samme faldt han tilbage og var død. Om aftenen blev hans lig, der da var aldeles udplyndret, indbragt til Slesvig, hvor det senere blev jordet.
Lund var et begavet menneske med meget interesse og stort anlæg for praktisk virksomhed. Med en sjælden samvittighedsfuldhed i sin tjeneste og evne navnlig til at instruere og øve sine undergivne forbandt han den gave, at kunne vinde alles hengivenhed, som kom i berøring med ham, og som ikke kunne andet end tiltrækkes af hans djærve væsen, ærlige og åbne karakter, omgængelighed og trofasthed mod dem, til hvem han havde sluttet sig. Hans dygtighed og brugbarhed i tjenesten bevirkede, at man i afdelingen anvendte ham i tillidsposter, der ellers i reglen kun betroedes langt ældre officerer. Af natur var Lund livlig og munter, og skønt han i de senere år af sit liv bevarede denne livlighed, når han var samlet med flere, så syntes en forudanelse om hvad der forestod, ofte at have fremkaldt en dyb melankoli hos ham, ligesom han også drog i felten med overbevisningen om, at han ikke mere skulle vende tilbage. Lund var altid beskæftiget, og da han var fingernem og holdt meget af søen og sejlads, beskæftigede han sig i sine ledige timer ofte med arbejder, der vidnede om denne hans tilbøjelighed. I den sidste tid før sin afrejse fra Nyborg havde han således rigget en model til et fregatskib med en nøjagtighed, der tildrog sig kyndiges beundring. Da han forlod denne sin yndlingsbeskæftigelse, hejsede han sørgeflag på skibet, og således forefandtes det, da man efter hans død undersøgte hans efterladenskaber.
.JPG)
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1867-71. 1. Del: Krigen i 1848. S. 1314-1316.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar