Sekondløjtnant Ludvig Blom (1829-1848)

blev født i København den 3. marts 1829; hans fader var afdøde kommandør i Søetaten, Emanuel Blom. Han nød først undervisning i Efterslægtens Realskole og dernæst privat undervisning for efter eget ønske at kunne indstille sig til eksamen til Landkadetakademiets afgangsklasse. Efter i 1846 at have bestået denne eksamen gennemgik Blom akademiets afgangsklasse, udnævntes den 1. november 1847 til sekondløjtnant og ansattes ved 10. Linjebataljon. Efter at have gjort nogle måneders tjeneste ved bataljonen erholdt han permission for at forberede sig til adgangseksamen ved den kongelige militære højskole; men ved krigens udbrud meldte han sig atter til tjeneste ved bataljonen, med hvilken han deltog i felttogets begyndelse. 

Under bataljonens kamp på de kratbevoksede bakker vest for Slesvig søgte Blom at få sin peloton frem til et hegn, hvorfra de lige over for værende preussiske tiraillørers kæde kunne enfileres. For at opmuntre folkene ved sit eksempel gik han selv frem foran dem, men kun få af dem fulgte ham i den hæftige ild, så at han snart atter måtte forlade den fremskudte stilling; på tilbagevejen blev han ramt af en geværkugle i det ene lår. Han blev båret tilbage til Ziegelei og derfra kørt til Flensborg på en bondevogn, hvorpå alt flere sårede var anbragte, og hvor han blev placeret i en for hans sår yderst ubekvem stilling, der forøgede det smertefulde ved den langvarige transport. Fra Flensborg transporteredes han søværts til Als, hvor han indlagdes på lazarettet på Augustenborg. Undersøgelsen af hans nu stærkt opsvulmede ben var yderst vanskelig, og man troede efter denne undersøgelse at måtte antage, at kuglen var faldet ud. Senere kom lægerne imidlertid til erkendelse om, at dette ikke var tilfældet, og i løbet af flere måneder foretoges der nu 14 forskellige operationer for at fjerne kuglen, der var trængt lige ind til benet. Endelig lykkedes det at få blyet ud, desværre dog ikke uden tillige at beskadige benet. Den påfølgende suppuration kunne Bloms ved det lange sygeleje og af stærk feber hårdt medtagne legeme ikke udholde. Efter syv måneders lidelser udåndede han i november 1848 på Garnisonshospitalet i København, hvortil han var blevet bragt.

Skønt Blom blev bortrevet i en alder af kun 19 år, havde han ved sin optræden som officer erhvervet sig sine foresattes agtelse og tillid; hans elskværdige karakter gjorde ham afholdt af hans kammerater og undergivne, og under hans lange og smertefulde sygeleje vakte han sine omgivelsers beundring over den kraft, hvormed han bar sine lidelser, og den Ro, hvormed han gik døden i møde. [Generalstabsværket]

* * * * *

Sekondløjtnant ved 10. Linjebataljon Ludvig Blom, død på Garnisonshospitalet her i staden den 23. november efter at være såret i slaget ved Slesvig. Ved krigens udbrud i foråret 1848 drog han med førnævnte bataljon i felten, blev i det ommeldte slag såret i hoften og bragt til lazarettet på Augustenborg. Man havde troet at såret ikke var farligt; men da man ikke kunne finde kuglen efter at der flere gange var søgt efter den, tiltog den syges lidelser bestandig, så at hans død syntes vis. Imidlertid lykkedes det lægerne i begyndelsen af oktober at drage kuglen ud, og et par dage derefter blev han efter eget ønske bragt til København. Den ovennævnte dag endtes endelig hans smertefulde sygeleje. I syv samfulde måneder var han stedse sengeliggende, men under alle lidelser bevarede han den rolighed og godmodighed som var grundtrækkene i hans karakter, hans dygtighed, hans velvillige og hjertelige omgang med alle, gjorde ham agtet af sine overordnede, elsket af sine kammerater og underordnede. 

Løjtnant Blom var født 1829 af de endnu levende forældre, kommandør i Søetaten Immanuel Blom (søn af stiftamtmand Blom i Viborg) og Joachime Christophine, født Grüner (datter af sognepræst ved den daværende tyske kirke i Helsingør Grüner). Han blev under 30. oktober 1846 ansat som kadet uden gage på Landkadetakademiet og under 30. oktober 1847 udnævnt til sekondløjtnant på yngste gage med anciennitet af 1. november 1846 og ansat ved 10. Linjebataljon; den 24. januar 1848 var han forfremmet til sekondløjtnant på ældste gage. [Nekrologiske Saml.]

Dødsannonce i Berlingske Tidende 27. november 1848

Sekondløjtnant ved 10. Linjeinfanteribataljon Ludvig Blom (søn af kommandør ved Søetaten Emanuel B. og Christophine Joachimine Grüner), født 3. marts 1829 i København (Holmens), død 22. november 1848 i København (Garnisons), begravet på Holmens kirkegård. Ugift.

Hans gravsted på Holmens kirkegård eksisterer ikke længere.

Kilder og henvisninger: 

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1867-71. 1. Del: Krigen i 1848. S. 1316-1318

Nekrologiske Samlinger. Udgivet af H.P. Selmer. Reitzel, 1848-52. 1. Aargang [1848]. S. 402