Sekondløjtnant Conrad Oscar Carlson (1840-1864)

fødtes den 30. marts 1840 i København og var søn af skomagermester Carl Carlson og hustru Christiane Caroline Lorentzen.

Som dreng modtog han undervisning i Melchiors Skole. I sit syttende år kom han på Kunstakademiet 1856-61. Han sluttede sig til historiemaleren, professor Niels Simonsen, og blev snart en af hans kæreste elever. Han gennemgik reserveofficersaspirantskolen på Landkadetakademiet fra 10. december 1861 til 14. august 1862 og udnævntes sidstnævnte dag til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve. Den 18. oktober 1862 ansattes han ved 10. Infanteribataljon, ved hvilken han stod til sin død. Han var under krigen adjutant ved 10. Regiments 2. bataljon.

Efter at være blevet løjtnant levede Carlson videre for sin kunst. Da krigen i 1863 syntes uundgåelig indkaldtes han og drog med regimentet fra Fredericia til Ejderen og deltog nu i de forskellige kampe. Han var et lykkeligt menneske, altid glad og fornøjet, så lyst på alt, og når han kom galoperende med en ordre fra sin chef, bragte han liv og munterhed med sig. Der blev leet og spøgt og jublet, om end granaterne haglede ned, og kulden bed i næsen. Når 10. Regiment var i skanserne og på forpost var de preussiske batterier altid i fuld virksomhed. Det var, som om de rasede mod sønderjyderne, der udgjorde hovedbestanden i dette regiment.

En regimentschef, en bataljonschef, to kaptajner og to løjtnanter dræbtes og flere hundrede underofficerer og menige dræbtes eller såredes under Dybbølstillingens forsvar. Kvinderne gav ikke mændene noget efter; regimentets marketenderske Anna Dournan, var så modig som den kækkeste soldat. Den 19. marts var en ulykkesdag. Over hovederne hang himlen som en stor, sort sky, gennem hvilken en isnende sne stadig dryssede ned. Ravne og krager fløj skrigende over marken og spåede om ulykker. Broager-batterierne var den dag usædvanligt livlige. Granaterne susede hen over skanserne.

10. Regiments 2. bataljon havde vagt i Skanserne på venstre fløj. Bataljonschefen, kaptajn Gyldenfeldt og adjutanten, løjtnant Carlson, havde taget plads nord for Skanse nr. 2 og stod på fri mark ved gravranden, så de havde skansen mellem sig og det batteri, der beskød den. Det var en meget farlig plads, staben havde valgt. Adskillige granater faldt i en betænkelig nærhed. Pludselig lød et skingrende råb efter ambulancen fra en af de ved Skanse nr. 2 stående kaptajner. Stykker af en granat, der faldt og sprang i anslaget lige på gravranden, havde ramt og dræbt bataljonschefen, adjutanten og en menig. Døden havde favnet dem så øjeblikkelig, at der ikke var spor af lidelser i deres ansigtstræk, særlig Carlson havde et lykkeligt og tilfreds udtryk. Mærkelig nok havde Carlson dagen i forvejen sendt en lille skitse af feltlivet til Illustreret Tidende; det var billedet af en faldet soldat, ved hvis lig troskabens symbol, hunden våger. Under krigen havde han sendt flere tegninger til bladet.

Nøje knyttede ved venskabsbånd til hinanden var Gyldenfeldt og Carlson draget i krig. De faldt for samme granat, og side om side jordedes de på Garnisons Kirkegård i København den 30. marts 1864, den dag, på hvilken Carlson, om han havde levet, ville have fyldt 24 år. Carlson var en prægtig yngling og en dygtig kunstner. Han havde erhvervet sig den lille sølvmedalje ved Kunstakademiet i 1858. Fra 1859-64 udstillede han både landskaber og figurbilleder.

På graven rejste venner et smukt mindesmærke, en stor kampesten, på hvis øverste del er fastgjort en laurbærkrans, hvori står: ”Conrad Oscar Carlson. Lieutnant og Adjutant ved 10. Infanteri Regiment. Født den 30. marts 1840, død den 19. marts 1864 i Kampen for Fædrelandet”. Under kransen ses en malerstol med palet og stok, modelleret af den faldnes elskede lærer, professor N. Simonsen.

Når dødens budskab kommer brat
i livets unge vår,
når planten knækkes, visner mat,
som blomstrede i går,
da sørger dybt det gamle skud
og hver en trofast ven,
o, skænk dem trøst, o, styrk dem Gud,
bring fred i sorgens hjem.

Hil være dig, som mødte hist
og stred for Danmarks sag,
og ofrede dit liv til sidst
i dødens favnetag;
hil være dig, som kækt forlod
dit kunstens stille hjem,
for hist i strid dit dyre blod
højmodig give hen.

Ja, muntre ven, vi skilles ad
her ved din stille grav,
men aldrig visne kan et blad
i kransen, Danmark gav,
og blomsten på din grav forvist
vil frodig spire frem
og bringe hilsen fra dig hist
i evighedens hjem.

En ven, C.H. Rørdam.

Mindestenen for kaptajn Gyldenfeldt og løjtnant Carlson blev rejst i 1937
Stenen står i Skanse II på Dybbøl Banke ca. 550 meter syd for museet

 

Sekondløjtnant ved 10. Infanteriregiment Conrad Oscar Carlson (søn af skomagermester Carl C. og Christiane Caroline Lorentzen), født 30. marts 1840 i København (Helligånds), faldet 19. marts 1864 ved Dybbøl, begravet 30. marts på Garnisons kirkegård i København. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 44-46

C.H. Rørdam: Oscar Carlson. Danebrog, III, 1883, s. 712-716

Weilbachs kunstnerleksikon

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)