blev født den 1. februar 1799 i Næstved, hvor hans fader, daværende ritmester Schack Thestrup ved det sjællandske rytterregiment, havde garnison. Sin barndom tilbragte han dels i hjemmet, dels hos en slægtning, pastor Hee i Skelby, hvor han tillige nød undervisning. Den 3. august 1808, altså kun 9 1/2 år gammel, udnævntes han til landkadet og indtrådte straks efter på akademiet. Han viste sig her som et godt begavet og meget flittigt menneske, gennemgik med lethed alle akademiets klasser, tog i slutningen af 1812 officerseksamen og udnævntes derpå, altså knap 14 år gammel, til sekondløjtnant à la suite ved Kronens Regiment. På grund af sin unge alder og ringe legemlige udvikling måtte han dog forblive 3 år endnu på akademiet dels som page, dels som kadetunderofficer. Først 1/4 år efter at have modtaget sin udnævnelse til officer blev Thestrup konfirmeret. Endelig afgik han i januar 1816 til tjeneste ved Kronens Regiment i Helsingør, hvorved han i 1821 forfremmedes til premierløjtnant og i april 1831 erholdt kaptajns anciennitet; ved omorganisationen i 1842 udnævntes han til kompagnichef ved 10. Linjebataljon.
I sidstnævnte egenskab fulgte han bataljonen ved dennes afmarch fra København i 1848 og deltog i kampene ved Bov og ved Slesvig. Efter sidstnævnte affære fik Thestrup midlertidigt kommandoen over bataljonen, da major Ræder var blevet såret. Ved det avancement i hæren, som faldt i maj måned, blev Thestrup sprunget forbi af en undermand i samme bataljon, kaptajn Bentzen, der udnævntes til major, og hvem kommandoen over bataljonen blev overdraget netop umiddelbart før udrykningen til fægtningen den 28. maj. Denne sidste, i øvrigt vistnok tilfældige omstændighed forøgede i høj grad det for Thestrup krænkende i at måtte afgive den kommando, han i hen ved et par måneder havde ført, til en eftermand i samme afdeling; og følelsen deraf var såmeget bitrere for ham, som han var en meget påpassende og samvittighedsfuld, af sine foresatte, navnlig af general Schleppegrell, højt skattet officer. Den bitre følelse skulle dog snart i overensstemmelse med Thestrups hele karakter vige pladsen for følelsen af hans pligter som soldat, idet han under fægtningen med en sjælden kækhed og dødsforagt førte bataljonens samtlige skytter frem til angreb mod den fjendtlige højre fløj. Fra et dige, hvorpå han under fremrykningen var sprunget op, for at hans folk bedre kunne se ham, tilråbte han dem: ”Det er bravt, kammerater". Disse ord blev hans sidste; thi i samme øjeblik faldt han, ramt af en kugle i brystet. Den norske frivillige, baron Løvenskjold, som befandt sig i nærheden, ilede til, sagde ham nogle venlige ord, der fremkaldte et tilfredshedssmil på hans læber, og få øjeblikke efter havde han udåndet.
Thestrups fald fremkaldte sorg ikke blot i hans nærmeste kreds, hvor han blev savnet som en kærlig søn og broder, men også blandt hans jævnlige, der i ham tabte en trofast ven og en brav kammerat, hvis gode begavelse og hæderlige karakter drog mange til ham. Han døde ugift, men efterlod en adoptivdatter, som bærer hans navn. [Generalstabsværket]
* * * * *
Kaptajn Ernst Henrik Thestrup, faldet i træfningen ved Nybøl den 28. maj. Søn af ritmester ved Sjællandske Rytterregiment Schack Thestrup og Birgitte Hersom (født 1768, død 1844, datter af provst, mag. H.C. Hersom, præst til Vejlø og Vester Egesborg i Sjælland). Født 1. februar 1799 i Næstved; blev kadet i august 1811, sekondløjtnant ved daværende Kronens Regiment i Helsingør i december 1812, premierløjtnant 3. september 1821, kaptajn 13. april 1831; i 1842 kaptajn af 1. kl. i 10. Linjebataljon. Hans tab som en tapper og nidkær officer blev meget beklaget. [Nekrologiske Saml.]
.jpg)
.JPG)
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1867-71. 1. Del: Krigen i 1848. S. 1320-1322
Nekrologiske Samlinger. Udgivet af H.P. Selmer. Reitzel, 1848-52. 1. Aargang [1848]. S. 73
Ingen kommentarer:
Send en kommentar