Han frekventerede Maribos Realskole, til han blev konfirmeret, hvorefter han forberedte sig til at tage adgangseksamen til Landkadetakademiets afgangsklasse i oktober 1851. Efter bestået eksamen blev han kadet den 1. november 1851 og udnævntes den 1. november 1852 til sekondløjtnant i Infanteriet med anciennitet af 1. november 1851. Han gennemgik det sædvanlige kursus i våbenbrug ved det gymnastiske institut i november-december og ansattes så ved 4. Linjeinfanteribataljon. Den 1. april 1853 sattes han à la suite i Infanteriet og indtrådte som elev i højskolens yngste afdeling, hvorfra han afgik den 9. februar 1855 og indtrådte i nummer ved 4. Linjeinfanteribataljon, hvor han stod til sin død.
I 1864 stod han ved 1. kompagni og deltog i forsvaret af Dannevirke og Dybbøl. Ved angrebet på Als den 29. juni kommanderede han feltvagt nr. 2 på Arnkilsøre. Feltvagten bestod af ca. 30 mand foruden de udstillede poster. Der observeredes to bådkolonner, der tog retning mod Arnkilsøre og skovfogedhuset noget sydligere. For at beskyde begge kolonner ilede Hindenburg med den nordligst stående halvdeling mod nord. Den anden halvdeling førte kompagnichefen selv mod skovfogedhuset. Den svage ild fra disse halvdelinger kunne imidlertid ikke hindre fjendens landgang.
Hindenburgs halvdeling angrebes i front og flanke af overlegne styrker. Halvdelingen overvældedes, Hindenburg såredes dødeligt, og kun få mand undkom til skoven. Han førtes døende over til Sundeved sammen med de andre fangne og indlagdes på Snogbæk lazaret, hvor han døde samme dag. Nogle dage senere begravedes han på Nybøl Kirkegård.
I den sidste halvdel af juli blev liget imidlertid, samtidig med den ligeledes under forsvaret af Als faldne kaptajn af 4. Regiment Bügel, af dennes broder afhentet og overført til København. Ved Krigsministeriets foranstaltning begravedes begge den 22. juli på Garnisons Kirkegård.
Den 28. april 1864 var Hindenburg blevet premierløjtnant og den 8. juli blev han, for at have udmærket sig ved uforfærdethed, udholdenhed og dygtighed, navnlig under den langvarige og heftige belejring af Dybbølstillingen og under kampen dersteds den 18. april, udnævnt til Ridder af Dannebrog fra den 27. juni at regne. Han kom således aldrig til at se denne allerhøjeste påskønnelse af sin hæderlige tjeneste, men dekorationen blev lagt på hans kiste på begravelsesdagen. Hindenburg var en dygtig og i alle måder hæderlig ung officer.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 90-91
Danske krigergrave og mindesmærker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar