Premierløjtnant Henrik Ernst Wilhelm Dorn (1818-1849)

var en søn af krigskancellisekretær M.V. Dorn og fødtes i København den 12. januar 1818. Undervist af faderen indtil næsten det 16. år, indtrådte han efter kort tids yderligere vejledning på Landkadetakademiet, hvorfra han afgik som sekondløjtnant af Infanteriet med anciennitet af 1. november 1838. Efter derpå at have gennemgået den militære højskole udnævntes han til premierløjtnant i Artilleriet med anciennitet som sådan af 1. august 1844 og med ansættelse ved regimentet i København. I 1846 forsattes han til Frederiksværk som kommandør for det derværende artilleridetachement, i hvilken stilling han forblev til kort efter krigens udbrud. 

Besjælet af den mest brændende lyst efter at komme til at måle sig med fjenden, afgik han i midten af april med det 12 punds batteri Baggesen til Sønderborg og videre ind i det sundevedske, da batteriet stødte på den fra Slesvig tilbagegående hær og med denne vendte tilbage til Als, hvor Dorn fik kommando ved de faste batterier langs kysten. Han deltog senere i træfningerne ved Nybøl den 28. maj og ved Dybbøl den 5. juni og bestod navnlig den sidste dag en meget hård dyst, da det halve batteri, han kommanderede, i 4 timer på det hæftigste blev beskudt af fjendens langt overlegne artilleri. Han forblev derefter under resten af felttoget og i hele vinteren 1848-49 ved de faste batterier på Als. I det korte felttog i det sundevedske i foråret 1849 deltog han uden dog at komme synderligt i ilden, og nogle få dage efter træfningen ved Ullerup blev han beordret til Fredericia, hvor han under fæstningens bombardement den 8. juni blev truffet af en fjendtlig granat; mens denne dag de fleste af fjendens skud og kast vare gået over bastionerne Holsten og Oldenborg ned i den bagved liggende del af byen, var et enkelt af kastene meget uheldigt for besætningen på Oldenborg, idet granaten slog ned foran i brystværnet, rikochetterede over samme, faldt på kanonbænken og idet den eksploderede, sårede den kommanderende artilleriofficer (Dorn), 1 underofficer og 3 konstabler. Dorn var hårdt såret i foden; han blev transporteret til Billeshave lazaret, hvor han døde endnu samme dag, dog ikke af dette sår, men af en hjernerystelse, forårsaget ved, at en lille granatstump havde strejfet hans hoved.

Dorn havde erhvervet sig almindelig anerkendelse som en talentfuld, dygtig og koldblodig officer; han var i høj grad agtet og afholdt af undergivne og kammerater.

Obelisken til minde om 74 danske krigere, der faldt i Treårskrigen 

og blev begravet på den gamle kirkegård i Østergade i Middelfart, 

blev rejst i 1866, men blev i 1933 flyttet til byens nye kirkegård 

på Kongebrovej, hvor de faldne fra 1864 var blevet begravet

Premierløjtnant ved Artilleriet Henrik Ernst Wilhelm Dorn (søn af krigskancellisekretær Mathias Wilhelm D. og Juliane Wilhelmine Wilckens), født 12. januar 1818 i København (Helligånds), såret 8. juni 1849 ved Fredericia, død samme dag på Billeshave lazaret, begravet 11. juni på Middelfart kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger: 

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1145-1146