Premierløjtnant Gustaf Lorens Sommelius (1811-1848)

blev født i 1811. Han udnævntes til underløjtnant i Elfsborgs Regiment i juli 1834 og tiltrådte samme år denne sin tjeneste. Da krigen 1848 udbrød, var Sommelius, der alt tidligere havde taget sin afsked af den svenske krigstjeneste, netop vendt tilbage fra en udenlandsrejse. Hans interesse for den danske sag i forening med hans tilbøjelighed for det urolige og farefulde drog ham da til Danmark, hvor han ansattes til tjeneste ved 5. Linjebataljon og med samme deltog i fægtningerne i Sundeved, den 28. maj og den 5. juni. Hen imod slutningen af kampen sidstnævnte dag under vore troppers angreb på Dybbøl blev Sommelius, idet han med kækhed førte sine folk frem mod et af fjenden besat hegn i midten af byen, dødeligt såret i hovedet; under transporten til lazarettet udåndede han.

Sommelius’ hele udvikling ligesom også hans åndsretning var af en højst egen natur, og hans liv og personlighed bar tydelige spor deraf i den uro og mangel på ligevægt, der karakteriserede dem. Hans store, naturlige begavelse var ikke blevet plejet på tilbørlig måde, idet den kun støttedes af en halv og fragmentarisk dannelse, og den digtning, hvori den søgte og fandt sit udtryk, savnede derfor ligevægt og harmoni samtidigt med, at den bar vidnesbyrd om den kraftige ånds uro og dens higen efter at søge en tumleplads i fantastiske ekstremer.

Danmark vil med taknemmelighed mindes, at han hengav sit liv i kampen for dets sag. [Generalstabsværket]

* * * * *

Gustav Lorens Sommelius var ifølge det svenske mindeskrift født 1817, blev underløjtnant i det kongelige Elfsborgs Regementet den 12. juli 1834, og begyndte samme år at gøre tjeneste dér som officer. Da den dansk-tyske krig udbrød, havde han allerede taget afsked af den svenske krigstjeneste og kom på samme tid, eller kort forud, tilbage fra en udenlandsrejse, på hvilken han havde besøgt en fjern slægtning i Frankrig. 

”Sommelius var både skjald og kriger, vulkansk, lidelsefuld, miltsyg i liv og i sang. Når høstvinden jagede de visnede blade i de afløvede lunde, og det blev mørkt og trangt inde i ham selv, var det hans lyst, på en skummende ganger at ile om kap med stormene over ubanede veje og stier. Først i elementernes oprør stilledes hans urolige sjæl. Bekendt under mærket Beppo er hans digtninger, for størstedelen sindrige feberdrømme, forfærdelige dødskampsfantasier, blandede med vild humor og kyniske platheder. Hindringen for hans udvikling lå i manglen af ligevægt og harmoni; denne, i forening med en halv og fragmentarisk dannelse, fostrede mangen en gang mislyd, underlige, i væksten slyngede skabelser, lignende hvad almuen kalder troldtræer. Hans poetiske idéer voksede, for at fortsætte billedet, faste og stærke som masurbirken, men lige så knudrede og fulde af nøkker som den. Byronske flammetegninger fandtes i hans indre livs kerne, men selve det ydre af sjælen kunne, ligesom masurbirken, ikke i sin naturlige skikkelse glatpoleres. Hans ånd måtte derfor, om man så må sige, søndersaves i livet, for siden gennem døden, i en anden verden måske, at udarbejdes til et kunstrigt og fuldendt hele”. 

”Foruden en mængde lyriske stykker i poetiske kalendre og i blade, har han udgivet Silhouetter klippta i papp av Doktor Dulcamara samt Vallmoknoppar plockade på steppen av Beppo. Løjtnant Sommelius døde først efter at have udstået de frygteligste smerter, fanget, på vejen til et preussisk feltlazaret. Han jordedes den 15. juni ved en smuk lille landsbykirke, nær ved det lille bælt; jeg har set hans nykastede grav. I livet var jeg personligt bekendt med ham, på hans grav skænkede jeg ham det bedste jeg havde: En krigers oprigtige tåre”. [Nekrologiske Saml.]

Mindestenen over løjtnant Sommelius blev rejst i 1926
Stenen står på hjørnet af Dybbøløstenvej og Hørtoftvej i
Dybbøl by (foran ejendommen Istedvej 6)

På monumentet over de skandinaviske frivillige i Kastellet

ses også premierløjtnant Sommelius' navn

De skandinaviske frivillige Sommelius, Leijonhufvud, 

grev Löwen og Løvenskiold i en tænkt situation omkring bålet

Premierløjtnant ved 5. Linjeinfanteribataljon Gustaf Lorens Sommelius (søn af sognepræst Johan Reinhold S. og Carolina Gustafva Trägårdh), født 19. oktober 1811 i Mörrum församling, Blekinge län, Sverige, såret 5. juni 1848 ved Vester Dybbøl, død samme dag på Augustenborg lazaret, begravet 9. juni på Augustenborg kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger: 

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1867-71. 1. Del: Krigen i 1848. S. 1327-1328

Nekrologiske Samlinger. Udgivet af H.P. Selmer. Reitzel, 1848-52. 1. Aargang [1848]. S. 95-96

Danske krigergrave og mindesmærker