Sekondløjtnant Jens Nicolaj Breyen (1841-1864)

fødtes den 26. marts 1841 i Stubbekøbing og var søn af justitsråd, toldforvalter E. Breyen i Roskilde og hustru født Brixen. Han var student og som sådan ansøgte han om uddannelse til reserveofficer. Han gennemgik derefter Reserveofficeraspirantskolen på Landkadetakademiet fra den 2. februar til den 14. oktober 1863, udnævntes den 15. oktober til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve og ansattes ved 4. Infanteribataljon.

Den 17. marts, da 4. Regiment havde besat Ragebøl for at dække 5. Regiments tilbagegang, blev denne håbefulde yngling hårdt såret i brystet. Han førtes til Augustenborg lazaret, hvor han døde den 22. marts. Inden sin død fik han lejlighed til med skælvende hånd at sende de kære i hjemmet sit sidste farvel. Han omtales i 2. Armédivisions rapport med udmærkelse for sit forhold under kampen den 17. marts. Breyen var en ideelt anlagt ung mand, af en høj og smuk skikkelse og med udtryksfulde øjne. Han var almindelig elsket ved sit regiment. Hans bedste ven var sekondløjtnant Johannes Holger Lindhardt, der ligesom han selv, faldt i denne krig. Han begravedes den 24. marts på Augustenborg Kirkegård.

En efter anden segne på valen,
landets sønner med stunget bryst;
en efter anden gå de i døden,
rig er valkyriens blodige høst.
Få imod mange vi vanskeligt drive
dødsfjenden over vor grænserand.
Men vi kan hævde uplettet vor ære
og vi kan værge og dø for vort land.

Nys gjaldt det dig, du livsglade yngling,
smittende smil bar din dunklædte kind,
lyst var dit blik og åben din pande,
kæk var din tanke og frejdigt dit sind.
Fremad på kampens dag har du stævnet,
da traf i brystet det dræbende bly;
endt var din dag, men på livets aften
følger en strålende morgengry.

Hist i dit hjem, det stille og milde,
hvor det blev solskin, når Nicolai kom,
hvor du var livet og glæden og håbet,
står nu din plads så smertelig tom.
Til dette hjem har din sidste tanke
klynget sig fast med sønlige bånd,
og et bevæget farvel til de kære
sendte med skælvende træk din hånd.

Afholdt af mange, det er den gravskrift,
som vi kan sætte under dit navn,
inderligt kær for de venner, du slutted
ungdomsvarm i din åbne favn.
Misundt for spøg så tit, fordi blodet
sorgløst og let gennem årerne flød;
ak, nu for alvor fast vi misunde
dig dine laurbær, din hædersdød.

En efter anden følge vi efter,
endt er jo langt fra valkyriens høst,
nær er måske endog gensynstimen,
vi ville gå den i møde med lyst,
thi om vi ere for få til at drive
dødsfjenden over vor grænserand,
vil vi dog hævde uplettet vor ære,
vil vi dog værge og dø for vort land.

C.L. 

Mindestenen over sekondløjtnant Breyen blev opsat i 1938,

men forsvandt siden sporløst
Stenen stod ved Aabenraavej ud for Tinggårdvej, Ragebøl

Sekondløjtnant ved 4. Infanteriregiment Jens Nicolai Breyen (søn af toldinspektør Even Breyen og Nicoline Mosine Brixen), født 26. marts 1841 i Stubbekøbing, såret 17. marts 1864 ved Ragebøl, død 22. marts på Augustenborg lazaret, begravet 24. marts på Augustenborg kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 32-33.

Danske krigergrave og mindesmærker