Behrens opdroges i huset hos kaptajn Albert Carl Frederik
Benedictus Baland indtil han blev optaget på Landkadetakademiet den 1. november
1843. Da krigen i 1848 brød ud, forlod han den 21. april akademiet, udnævntes
til sekondløjtnant i Infanteriet med anciennitet af 1. november 1847 og
ansattes ved 8. Linjeinfanteribataljon, ved hvilken han med hæder deltog i den
første slesvigske krig.
Den 1. maj 1852 forsattes han til 16. Linjeinfanteribataljon, hvor han blev til den 30. september 1863. Premierløjtnant var han blevet den 22. juli 1849 og for sin deltagelse i første krig erhvervede han sig den 6. oktober 1850 ridderkorset. Den 1. oktober 1863 forsattes han til 22. Bataljon, med hvilken han rykkede ud i 1864 som kommandør for dens 3. kompagni.
Han lå den 18. april ved Dybbøl i reserve med sit kompagni.
Tidlig om morgenen var her samlet regimentschefen med adjutant, bataljonschefen
med adjutant og flere andre officerer. Et mortérbatteri i nærheden havde
trukket en heftig beskydning på sig fra Broager-batterierne, og mange af granaterne
sprang tæt ved, hvor officererne opholdt sig. Endelig traf en granat i klyngen
og dræbte eller sårede de fleste af de forsamlede officerer.
Efter at bataljonsadjutanten, den eneste, der var sluppet
helskindet fra affæren, ved tilkaldt mandskab, havde hjulpet flere af de sårede,
vendte han sig mod Behrens, der endnu viste en svag trækning om munden, men han
var utvivlsomt bevidstløs fra det øjeblik, han blev truffet. Han havde fået ryggen
knust.
Behrens var meget afholdt af sit mandskab, og der var stor sorg i kompagniet over hans død. Mandskabet var utrøsteligt og græd som børn over det smertelige Tab af ”vores Kaptajn”, som det altid kaldte ham, trods det, at han kun var premierløjtnant. Liget førtes til København, hvor det jordedes den 27. april på Garnisons Kirkegård.
1860 ægtede Behrens Arengaard Sophie Fønss Gjørup, datter af proprietær Gjørup til Vindumovergård i Jylland. Hustruen og to døtre overlevede ham.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 19-20.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar