blev født den 22. marts 1796 på Donse Krudtmølle, som ejedes af hans fader, Christian Holm. Det følgende år solgte faderen denne ejendom og flyttede til Helsingør. Sønnen indsattes senere i den lærde skole i denne by, som han, der nærede en levende tilbøjelighed for militærstanden, imidlertid alt året 1809 forlod, hvorpå han blev ansat som frikorporal. Da denne institution hævedes, indtrådte Holm på Landkadetakademiet; i 1812 tog han officerseksamen og indtrådte det følgende år i hæren som sekondløjtnant ved det sjællandske Jægerkorps. I året 1816 tog Holm landmålereksamen, og det påfølgende år gjorde han tjeneste ved det danske kontingent i Frankrig; i 1823 blev han premierløjtnant og korpsadjudant, i 1831 avancerede han til kaptajn og i 1836 til kompagnichef. Ved kroningsfesten 1840 udnævntes han til Ridder af Dannebrogsordenen. Omorganisationen i 1842 førte Holm til 1. Jægerkorps; i april 1848 udnævntes han til major.
Holm var alt fra sine yngre år anerkendt som en af hærens
dygtigste og mest lovende officerer, og forventningerne om ham blev heller ikke
skuffede i den korte tid, det forundtes ham at deltage i kampen for fædrelandet.
Som stabschef hos avantgardekommandøren, oberstløjtnant Magius, udfoldede han
stor virksomhed under fremrykningen til og opholdet ved Slesvig, hvor han blev
ansat som forpostkommandør. I slaget den 23. april overtog han efter oberstløjtnant
Magius’ fald kommandoen over avantgarden, som han førte med en påskønnelsesværdig
dygtighed og loldblodighed under hele den øvrige del af Kampen. Kl. 3 om eftermiddagen
fik han et ubetydeligt strejfskud, som dog forhindrede ham i at ride, hvorfor
han måtte kommandere til fods. Hen ad aften, da man var nået tilbage til
Tiergarten, og den af Holm førte afdeling havde besat stampemøllen, gik han, der
i dette øjeblik ingen fjende havde lige over for sig, ca. 50 skridt bort fra
det af ham besatte punkt for at inddrage nogle fremskudte poster, og her blev
der på ca. 150 alens afstand skudt på ham af en enlig stående person i mørke klæder.
Kuglen traf Holm i underlivet; han bares et stykke tilbage af 2 jægere, men måtte
da efterlades og optoges snart af den efterfølgende fjende, ved hvis foranstaltning
han bragtes til et lazaret i Slesvig. Her gjorde man flere forgæves forsøg på
at trække kuglen ud af underlivet, og efter 3 ugers lidelser udåndede Holm den
12. maj. Hans død vakte dyb beklagelse i hæren, der i ham tabte en dygtig fører,
en kæk soldat og en brav kammerat, og så meget større var beklagelsen, som han
efter al sandsynlighed er faldet ikke for nogen fjendtlig soldats, men for en privatmands
hånd, der ved affærens slutning søgte en tilfredsstillelse for sit had i at
udsøge sig og nedlægge et eller andet offer, en jagt, der desværre bragte det
ovenanførte, sørgelige udbytte.
Holm ægtede i året 1835 Anne Sophie Katharine Øelund, en datter
af den daværende ejer af Svanemøllen; han efterlod sig 2 børn, begge døtre. [Generalstabsværket]
* * * * *
Oberstløjtnant Christian Christoffer Göttsche Holm, død den 12. maj 1848. Han var født på Donse Krudtmølle ved Hørsholm den 22. marts 1796. Forældrene var Christian Holm, da ejer af bemeldte mølle, som han solgte i 1797 og flyttede til Helsingør, hvor han var organist og chef for et af borgerkompagnierne dersteds, og Frederikke, født Göttsche. Han besøgte latinskolen i Helsingør, men forlod denne, for at tinge sin lyst til militærstanden, allerede i året 1809, da han blev ansat som frikorporal. Efter at frikorporalernes institut var gået ind, kom han på Kadetakademiet og tog i 1812 officerseksamen med 1. karakter og året efter pageeksamen, hvorefter han gik ud i arméen og ansattes ved Sjællandske Jægerkorps, med hvilket han deltog i troppesamlingen i Fyn 1814. Blev 1816 landmåler. Gjorde tjeneste ved det danske kontingent i Frankrig 1817. Blev premierløjtnant og korpsadjutant i 1823, 1831 kaptajn. Ved arméens forandring i 1842 gik han fra Sjællandske Jægerkorps over til det da organiserede 1. Jægerkorps som kaptajn af 1. klasse.
Udnævntes til major i april 1848. Sin udnævnelse til oberstløjtnant skulle han ikke opleve, den indtraf først nogle dage efter at han allerede var afgået ved døden. Ved kroningsfesten 1840 blev han benådet med Dannebrogordenens Ridderkors. Han indtrådte i marts 1835 i ægteskab med jomfru Anne Sophie Catharina Ølund, datter af borger i København og ejer af Svanemøllen Ølund, der nu som enke overlever ham med to små døtre. Oberstløjtnant Holm ansås som en af arméens dygtigste officerer, og havde fuldkommen retfærdiggjort denne dom – der også udtrykkeligt udtales i overgeneralens oftere nævnte beretning – i den del af den nærværende krig som han bivånede; han besad i høj grad alle sine undergivnes kærlighed. Hans død, som han fandt på ærens mark, dødeligt såret i slaget ved Slesvig, blev derfor almindelig beklaget, og det så meget mere på grund af den lumpenhed for hvilken han antages at være blevet offer, da det efter al sandsynlighed ikke var en fjendtlig, men en forræderisk kugle der fældede ham. Angående omstændighederne ved hans død hidsættes følgende beretning af de offentlige blade:
”Arméen har nu desværre uigenkaldeligt mistet en af sine braveste og kækkeste officerer, idet major Holm, ifølge skrivelse fra en af de i Slesvig værende danske læger, er død den 12. d.m., efter at have lidt i hen ved tre uger under de forgæves forsøg på at bringe kuglen ud af underlivet. Han nød en udmærket pleje af dr. Rüppel på Irrenhaus. Den 14. blev han jordet med al militær honnør, fulgt af alle tilstedeværende preussiske officerer og danske læger. En smuk ligtale blev holdt over ham af pastor Baumngarten. Som bekendt af de officielle indberetninger om fægtningen ved Slesvig, førte han, efter at oberstløjtnant Magius var blevet dødeligt såret, avantgarden, ligesom sin forgænger, ”med en mønsterværdig dygtighed og koldblodighed”. Et af de sidste skud om aftenen traf ham. Af det eneste siden 23. april hertil ankomne egenhændige brev fra ham, skrevet med blyant morgenen efter slaget, bør følgende ikke unddrages offentligheden: Han udtaler den overbevisning, at den dræbende kugle blev ham sendt hverken af en preusser eller af en friskaremand, men af en privat mand fra egnen, der for at nedlægge en dansk officer var gået på jagt ved affærens ende.
Om eftermiddagen kl. 3 fik han et ubetydeligt strejfskud, som forhindrede ham fra at ride, hvorfor han fortsatte kommandoen til fods. Omtrent kl. 8, da man i 800 alens afstand ikke anede fjenden, gik han halvhundrede skridt fra det sted hvor han havde taget post, for at vise to jægere til trop fra et eksponeret sted, og fik da skuddet i underlivet fra en enligt stående mand i mørke klæder på 150 alens afstand. To jægere bar ham vel en fjerdingvej indtil et sted hvor man fik en barnevogn m.v. til låns, og omsider blev han optaget af den ovennævnte udmærkede læge”. [Nekrologiske Saml.]
.JPG)
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tyske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1867-71. 1. Del: Krigen i 1848. S. 1297-99.
Nekrologiske Samlinger. Udgivet af H.P. Selmer. Reitzel, 1848-52. 1. Aargang [1848]. S. 48-50
J.C. Kall: Breve om en dansk Officers Død i 1848. Personalhistorisk Tidsskrift, 7. rk., bd. 5, 1920, s. 1-10, 262.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar