blev født i København den 3. august 1799. Han blev opdraget i huset hos sin onkel, daværende major Hals. Da han ytrede lyst til den militære stand, blev han optaget på Landkadetakademiet, hvorfra han afgik i 1816, og ansattes som sekondløjtnant ved det Fynske Infanteriregiment. I 1826 forfremmedes Neraae til premierløjtnant og i 1834 til kaptajn. Ved omorganisationen i 1842 udnævntes han til kompagnichef ved 12. Linjebataljon.
I sidstnævnte egenskab fulgte han ved krigens udbrud med bataljonen,
der, som det vil erindres, hørte til avantgarden, deltog i fægtningen ved Bov
og i fremrykningen til Slesvig. Under bataljonens kamp nord for Pulvermühle den
23. april blev Neraae hårdt såret; han bragtes til lazarettet på Augustenborg,
hvor han den 10. maj døde af sit sår.
I maj 1836 ægtede han Christiane Ulrikke Hornemann; han efterlod sig ingen børn. Neraae var bekendt som en dygtig og samvittighedsfuld officer. Hans sjælsadel, pligtfølelse og strenge retfærdighedsfølelse gjorde ham agtet og afholdt såvel af kammerater og undergivne som af alle, med hvem han i sit private liv kom i berøring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar