Premierløjtnant Emil Victor Schau (1831-1864)

fødtes den 30. oktober 1831 i Odense og var søn af oberst ved Fynske Dragonregiment dersteds, Hans Schau og hustru Dorothea Catharine Bojesen (død 1878).

Han var således broder til major Ernst Frederik Schau, der såredes samme dag og på samme kampplads, hvor han selv faldt. Den 1. november 1846 blev han kadet, gennemgik akademiet og udnævntes den 1. november 1849 til sekondløjtnant med anciennitet af 1. november 1848. Han forblev dog på akademiet som repetent til den 2. juni 1850. Fra den 3. juni ansattes han ved 5. Reservebataljon og deltog nu, dels med denne, dels med 4. Linjeinfanteribataljon hæderligt i krigsbegivenhederne i 1850. Den 1. september 1862 forlod han 4. Bataljon, idet han blev ansat som adjutant ved 1. Infanteribrigade. Den 30. april 1858 blev han premierløjtnant og den 6. oktober 1860 Ridder af Dannebrog. Den 1. oktober 1863 blev han forsat til 16. Infanteribataljon og var i 1864 chef for regimentets 8. kompagni.

Hans regiment, hørende til 3. Infanteribrigade, stod den 18. april på yderste højre fløj. Klokken ca. 11½ formiddag modtog regimentets 2. Bataljon, hvortil hans kompagni hørte, ordre til langs stranden at søge tilbage til brohovedet. Efter at 8. Brigades angreb var afslået, trængte de fjendtlige tropper stærkt på og vanskeliggjorde troppernes tilbagegang fra Stengård langs stranden til brohovedet, idet en stærk beskydning nu fandt sted, og det sumpede terræn tillige vanskeliggjorde tilbagegangen. Bataljonen foretog sin tilbagegang med mønsterværdig ro og orden, men under denne faldt Schau, ramt af to fjendtlige kugler, idet han, efter at have passeret en stor, stærkt beskudt slugt, ville ordne sit kompagni.

Hans lig førtes til København, hvor det den 28. april begravedes på Garnisons Kirkegård.

Schau fremhæves i rapporten med udmærkelse for sit forhold under kampen den 18. april. Han og hans broder mindes i hæren som soldatermæssige, slanke skikkelser af et noget nervøst naturel. 

Den gamle moder fandt ved meddelelsen om begge sønnernes død sjælsstyrke i sin kærlighed til fædrelandet. Hun havde mistet syv sønner, der alle var officerer; de tre af dem faldt på valpladsen. Af disse tre var den ældste, kaptajn i Artilleriet, Hans Boe Schau, faldet ved Mysunde den 12. september 1850. I 1856 havde Schau giftet sig. Hans hustru, født Bruun og fire børn overlevede ham.

Mindestenen over premierløjtnant Emil Victor Schau blev rejst i 1925.

Den står tæt ved Alssund ved adressen Jagten 10.

Premierløjtnant ved 16. Infanteriregiment Emil Victor Schau, født 30. januar 1831 i Odense (Sankt Hans), faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Garnisons kirkegård 28. april. Søn af oberst Hans Schau og Dorothea Cathrine Bojesen. Gift 30. oktober 1855 i København (Garnisons) med Marie Margaritha Bruun (datter af sognepræst Carl B. og Julie Augusta Bruun), født 5. juni 1833 i Tårnby sogn, Københavns amt, død 10. december 1914 i Svendborg (Frue) (hun gift 2. gang 1875 med herredsfoged Niels Andreas Christian Andersen, 1849-1919). – Han efterlod sig tre døtre og en søn i alderen 1-6 år.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne officerer. Høst, 1909. S. 188-189.

Danske krigergrave og mindesmærker