Han meldte sig som frivillig og kom først til Ingeniørtropperne, hvor han forfremmedes til korporal, men gennemgik senere en kommandoskole ved Fodfolket, hvornæst han den 4. oktober 1848 blev udnævnt til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve og ansat ved 3. Jægerkorps. I 1849 nævnes han med udmærkelse i korpsets rapporter over slagene ved Kolding og Fredericia. I 1850 var han med ved Isted og afgik derefter med korpset til Mysunde, hvor han ligesom ofte tidligere var til megen nytte ved sine tekniske kundskaber, idet han ledede anlægget af hyttelejren og andre feltbygningsarbejder. Den 10. september 1850 fik han premierløjtnants karakter. To dage efter foretoges insurgenternes angreb på stillingen; Dalgas, der, efter at 3. Jægerkorps i øvrigt havde trukket sig bag forskansningerne på den nordre Sli-bred, var ladt tilbage med en mindre styrke til understøttelse af 3. Reservebataljons venstre fløj, blev her hårdt såret af en geværkugle i munden. Den 25. s.m. døde han af en stærk forblødning på lazarettet i Slesvig og blev begravet på Sct. Michaelis Kirkegård.
Hans død blev dybt beklaget i vide kredse, idet man i ham mistede på den ene side en brav soldat og dygtig befalingsmand, på den anden side en meget lovende og talentfuld videnskabsmand.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1582-1583.
Jürgen Hoppmann: Dalgas-monumentet i Slesvig. En familieskæbne i Treårskrigen (1848-51). Slesvigland 2000, nr. 2, s. 52-61.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar