Premierløjtnant John Vaupell (1828-1850)

var født den 4. august 1828 i Kolding, hvor hans fader, senere oberstløjtnant J.V.L. Vaupell, dengang stod som ritmester ved Holstenske Lansenerregiment. Moderen hed Margrethe Dorothea, født Karberg. John var en opvakt dreng og en af de flinkeste elever i sin fødebys lærde skole, men hele hans hu stod til soldaterstanden. Den 1. november 1842 blev han optaget i Landkadetakademiets yngste klasse, gennemgik akademiet og blev den 1. november 1847 udnævnt til sekondløjtnant i Infanteriet med anciennitet et år tilbage. Han forblev som repetent ved akademiet, indtil han ved krigens udbrud ansattes ved 6. Linjebataljon. Hans ældre broder, senere oberst Otto Vaupell, stod allerede dengang i tjenesten som officer, tre andre gik med som frivillige. 

Med 6. Linjebataljon deltog John Vaupell i de sejrrige fægtninger i Sundeved den 28. maj og den 5. juni, men blev i juli 1848 forsat til 7. Linjebataljon og i foråret 1849 til 4. Reservebataljon. Fra nu af og til sin død stod han ved denne bataljons 2. kompagni. Kaptajn Buhl, sammen med hvem han udmærkede sig ved Haderslev den 3. og ved Kolding den 23. april. Dér fik han under kampen om Vrannerup Hovgård et temmelig alvorligt sår, idet en fjendtlig kugle gik tværs gennem hans venstre lår. Den 22. juli blev han karakteriseret, den 31. s.m. virkelig premierløjtnant, og kort efter var han såvidt helbredt, at han atter kunne melde sig til tjeneste. Først efter et års forløb kom han atter i ilden, nemlig da Buhl med sit kompagni var detacheret til Tönning. Den 29. september 1850 tog Vaupell med en mindre styrke imod fjendens første stød og førte siden, efter Buhls fald, kompagniet tilbage over Kleihörn til Husum. Efter at være kommet til Frederikstad beholdt han kommandoen over kompagniet. Natten mellem den 1. og 2. oktober blev han beordret til at foretage et udfald for at ødelægge de fjendtlige arbejder på Trene-diget, men skønt han agerede med megen raskhed, blev det ham dog umuligt at udføre dette Hverv; til gengjæld bragte han imidlertid nogle fjendtlige fanger med tilbage. Under stormen den 4. oktober stod Vaupell med sit kompagni i linjen til højre for Mølle-skansen ned mod kalkovnsværket, hvor hans mod og livlighed vakte almindelig opmærksomhed. Da stormen var afslået, fandt man om aftenen hans lig med hovedet gennemboret af en kugle fra den ene tinding til den anden, men med et fornøjet smil på læben. Han havde fået en rask soldaterdød efter at have set sejren vende sig til vore faner – en død der dannede en brat, men smuk afslutning på en smukt begyndt krigerbane. Med flere af sine kammerater blev han den 7. oktober jordet på kirkegården i Husum.

Premierløjtnant ved 4. Reservebataljon John Vaupell (søn af oberstløjtnant Wilhelm Ludvig V. og Margrethe Dorthea Karberg), født 4. august 1828 i Kolding, faldet 4. oktober 1850 ved Friedrichstadt, begravet 7. oktober på Husum kirkegård. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1586-1588.

Fr. Meidell: Et Par uniformerede Modsætninger. Livsbilleder af faldne, danske Officerer, som kunde have holdt deres halvhundredaarige Jubilæum i 1896. Kbh., 1896. 47 sider. (Særtryk af Vort Forsvar)