Premierløjtnant Jens Peter Thorvald Westberg (1829-1864)

fødtes den 23. januar 1829 i København og var søn af brygger Christen Jensen Westberg (død 1847), ejer af det dengang meget bekendte ølbryggeri i Magstræde, og hustru Abelone Kristine Nielsen. Han blev student kun 16 år gammel, hvorfor der måtte søges om særlig tilladelse for ham til at tage artium. Senere blev han teologisk kandidat.

Han meldte sig frivillig i 1848 og ansattes ved 3. Reservebataljon, hvor han efterhånden avancerede til kommandersergent. Den 10. marts 1849 udnævntes han til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve med anciennitet af 1. januar samme år. Den 19. august 1849 forsattes han til linjen med anciennitet af samme dag, men fik den 26. august 1849 sammen med samtlige under krigen udnævnte løjtnanter anciennitet af 30. april 1848.

Han stod ved 3. Reservebataljon til 1850, ved 3. Linjeinfanteribataljon 1850-57, udnævntes til premierløjtnant den 16. juli 1857 og forsattes til 15. Linjeinfanteribataljon. 1858-60 var han vagtmesterløjtnant på Kronborg, stod ved 18. Infanteribataljon 1860-61 og forsattes endelig i 1861 til 4. Infanteribataljon.

Han var af naturen stille og ingen ivrig selskabsmand, dog var han i besiddelse af et eget tørt lune. Han var ualmindelig afholdt af alle, både over- og undermænd. Ved alle stridigheder mellem kammeraterne valgtes han som en selvfølge til forligsmægler. I krigen 1864 var han kommandør for 4. Regiments 7. kompagni.

Noget hen i krigen blev han syg af tyfus og bragtes til København. Trods lægens forbud måtte han dog afsted til krigsskuepladsen, inden han endnu var helt rask. Otte dage efter faldt han. Den 29. juni stod han med sit kompagni i reserve bag højre fløj af stillingen på Als. Da landgangen tidlig om morgenen begyndte, og de forskellige feltvagter blev tvunget bort fra deres standpladser, ilede han med sit kompagni frem mod løbegravslinjen, men nåede ikke længere end til Arnkilskovs vestlige udkant, hvorfra han i forbindelse med to feltpjecer af 9. Batteri, der havde fulgt kompagniet til skovkanten, beskød fjenden.

Her blev kompagniet dog kun kort tid, da fjendens stærke fremtrængen i front og højre flanke tvang det til at gå tilbage mod gården lige syd for skovens sydøstlige hjørne. Under denne tilbagegang led kompagniet store tab, navnlig ved ilden i dets flanke, og inde i skoven faldt Westberg. Han segnede bag over; ansigtet var ligblegt, fråden stod ham om munden, og øjnene stod stive. Folkene forsøgte at få ham med tilbage, men fjendens fremtrængen forhindrede det.

Folk af hans kompagni udtalte, at han altid og lige til det sidste udviste en mageløs ro og koldblodighed forenet med tapperhed, og hans død beklagedes smerteligt i kompagniet. Liget blev liggende i skoven og fandtes først meget længe efter i stærk opløst tilstand og fuldstændig udplyndret, endog knapperne vare skåret af uniformen. Det førtes til København og begravedes den 15. august på Garnisons Kirkegård. 

1858 havde Westberg ægtet Albine Kohl, datter af forhenværende kaptajn i marinen C. Kohl. Hustruen overlevede ham. Der var ingen børn.

Som yngling kaldtes han Minervas søn;
til fredens gerning han sit liv indvied;
han elsked, og i hjertets stille bøn,
indslutted han vor moder, Danmark skøn,
som fostred ham, og af hvis bryst han died.

Han elsked frihed, thi han vidste godt,
at frihedsånd ej fødes af trælkvinde,
at den gør lyst i hytten som i slot
og falder ej for trælles hån og spot,
i den kun Gud og livet vi kan finde.

Hist myriader af svartalfer stod,
– Herodes og Pilatus venner sanke –
med løgn forrådte de uskyldigt blod
de frihedsånden trådte under fod
og rusked løven i dens stolte manke.

Han sværdet drog – for frihed livet gav.
Tak for din dåd i kampen for det sande!
Når fjender over sandhed bryder stav,
skal ærens blomster spire på din grav
og vokse op af blodet på din pande.

J.H.

 

Premierløjtnant ved 4. Infanteriregiment Jens Peter Thorvald Westberg (søn af brygger Christen Jensen Westberg og Abelone Kirstine Rasmussen), født 23. januar 1829 i København, faldet 29. juni 1864 i kampene på Als, begravet 15. august på Assistens kirkegård i København. Gift 26. maj 1858 i København (Garnisons) med Elise Alvine Kohl (datter af kaptajnløjtnant Carl Frederik Christian K. og Charlotte Amalie Hansen), født 16. januar 1832 i København (Holmens), død 5. april 1891 i København (Garnisons). – Ægteskabet var barnløst.

Begge blev begravet på Petri Assistens kirkegård. Cohen siger godt nok Garnisons, men derfra blev de begge bisat

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 227-229.

Foto: Historiecenter Dybbøl Banke.