Premierløjtnant Carl Frederik Thomsen Warberg (1832-1864)

fødtes den 11. marts 1832 i Aalborg og var søn af købmand Nicolai Frederik Breckevoldt Warberg og hustru Amalie Svendsen. Fjorten år gammel blev Warberg den 1. november 1846 kadet, gennemgik akademiet og udnævntes den 1. november 1851 til sekondløjtnant ved 6. Linjeinfanteribataljon med anciennitet af 1. november 1850. Her stod han i ti år og forsattes den 22. april 1861 til 11. Infanteribataljon. Den 11. juni 1863 blev han premierløjtnant.

Da Warbergs kompagnichef, kaptajn Licht, den 3. februar blev såret, overtog han kommandoen over 1. kompagni. Han kom just fra Flensborg, hvorhen regimentet havde sendt ham for at hente de indkaldte forstærkningsmænd. I høj grad beklagede han sig over, at han derved var gået glip af lejligheden til at deltage i kampen om Dannevirke.

Hans kammerater trøstede ham med, at der nok kom mere af den slags, og det slog kun alt for godt til. Et par dage senere såredes Warberg ved Sankelmark. I denne for vore våben så hæderlige træfning stod han i slagets brændpunkt, da hans regiment, der i begyndelsen af kampen havde stået i anden linje, for alvor kom i ilden.

Kompagniet stod tværs over chausseen, der går forbi Sankelmark Skov. Brigadechefen Max Müller lod blæse: ”Gå på” til sine jyder, da østrigerne angreb. Tre kompagnier under Warberg, Stricker og Scheel gik dels frem gennem skoven, dels ad chausseen, og fem kompagnier gik frem i det åbne terræn mellem chausseen og Munkvolstrup og standsede de fjendtlige kolonner, som stormede op ad bakkerne. Efter at østrigernes angreb var afslået, posteredes Warbergs ene halvkompagni på chausseen lige midt for skoven og afslog her et bajonetangreb af en østrigsk kolonne, der påny gik frem ad vejen. Her understøttedes han fortrinligt af sit andet halvkompagni under løjtnant Ivar Leth og af en deling af 6. kompagni under løjtnant Møller Holst. Warberg kæmpede som en rasende og stødte en østrigsk fører ned. Tillige med sin våbenmester, Obel, og nogle menige omringedes han. De kastede fjenden til side, men under kampen dræbtes våbenmesteren, og Warberg ramtes af en kugle i venstre side.

Han faldt om, rejste sig atter, gik et par skridt mod syd, men styrtede igen til jorden. Nu faldt de fjendtlige soldater over ham og røvede hans kikkert og ur. Efter hans fald førtes kompagniet af overkommandersergent Silkeborg, der nu var kompagniets ældste befalingsmand. Warberg førtes af fjenden til Gottorp lazaret, hvor han døde den 10. februar. Han begravedes formentlig den 12. februar på Slesvig Kirkegård. Hans dødsdag er dog ikke ganske sikker, fra anden side menes denne at være den 7. februar.

Fra sine kammerater havde Warberg det lov på sig, at han var pligtopfyldende og højtbegavet. Han havde et stridbart sind, der skaffede ham tilnavnet Tjørnen. Han var meget hidsig og angreb alle dem, der var forknytte. Han sagde ofte: ”Det, der giver manden værd, er, at han opfylder sin pligt, og det er hver dansk mands pligt at vove livet for sit fædreland, hvis selvstændighed vi har opretholdt i over 1000 år, navnlig mod tyskerne”, et folkeslag, som Warberg hadede, fordi de overfaldt os.

Dette karaktertræk gør ham ære og er en hæder for hans minde. Hans regimentschef, major Rist, der også såredes ved Sankelmark, skrev til hans fader: ”Som kommandør for det regiment, i hvilket Deres hr. søn kæmpede så kækt og ofrede det højeste, nogen kan ofre på fædrelandets alter – sit liv – være det mig tilladt at bevidne Dem min såvel som hans kammeraters inderlige deltagelse og sorg over at skulle miste en så brav kammerat, en så hæderlig og dygtig, nu savnet officer. Han havde nylig modtaget kommandoen over regimentets 1. kompagni, hvis tidligere officerer var sårede. Han førte sine folk godt og var en officer, af hvis fremtid regimentet lovede sig meget godt. Regimentet skænkede ham sin fulde tillid og så altid hans færd med tilfredshed. Jeg antager, dette usminkede vidnesbyrd vil være Dem en tilfredsstillelse og liden lindring i Deres sorg og tunge skæbne. I det håb og med bøn om, at Altstyreren vil give Dem styrke til at bære korset, han har lagt på Deres skuldre, og bevidnende Dem regimentets inderlige deltagelse og bedrøvelse over løjtnantens bortgang, tegner jeg mig, Dem ubekendt, med deltagelse. Garnisonshospitalet, den 26. februar 1864. Deres ærbødige, Rist”. 

 

Premierløjtnant ved 11. Infanteriregiment Carl Frederik Thomsen Warberg (søn af købmand Nicolaj Brechwoldt W. og Juliane Marie Bach), født 11. marts 1832 i Aalborg (Budolfi), såret 6. februar 1864 ved Sankelmark, død 10. februar på Gottorp lazaret, begravet 12. februar på Garnisonskirkegården i Schleswig. Ugift.

 Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 218-220.