Han hørte til de begavede yngre officerer, som i mere end almindelig grad ville savnes i arméens rækker. Han var et sympatetisk menneske, hvis smukkke tiltalende smil vandt ham alles hjerter.
I kampen ved Bustrup, den første kamp, hvori han deltog, lagde han stor uforfærdethed for dagen, og da hans kompagnichef, kaptajn Meincke, faldt, tog han kommandoen og førte kompagniet med meget konduite i resten af fægtningen. Under tilbagetoget fra Dannevirke forstod han mærkværdig godt at vedligeholde modet hos sine folk, af hvem han var særdeles afholdt. Regimentet dirigeredes til Fredericia og vendte først tilbage kort før Dybbøl-dagen.
Henimod slutningen af 9. Regiments angreb den 18. april, nær ved de forskudte skanser, blev han hårdt såret i underlivet. Sammen med sin sårede kompagnikommandør, premierløjtnant Voigt, optoges han på valpladsen af fjenden og bragtes til Johannitter-lazarettet i Nybøl, hvor han døde efter at have ligget 36 timer i bevidstløs tilstand. Liget førtes til København og begravedes den 26. april på Garnisons Kirkegård, fire dage før hans 26-årige fødselsdag.
Sekondløjtnant ved 9. Infanteriregiment Adam Frantz Valdemar Schultz (søn af overkommandersergent, senere graver Johan Frederik Wilhelm S. og Marie Christiane Thorsen), født 30. april 1838 i København (Fødselsstiftelsen), faldet 18. april 1864 ved Dybbøl, begravet 26. april på Garnisons Kirkegård i København. Ugift.
Hans gravsted på Garnisons Kirkegård eksisterer ikke længere.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 200.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar