Ved krigens udbrud 1848 meldte han sig ufortøvet atter til tjeneste og fik den 17. juli samme år kaptajns karakter. Han ansattes ved 3. Reservebataljon, hvor han stod til 1. april 1850, da han blev forsat til 7. Linjeinfanteribataljon. Han udmærkede sig ved Ullerup, hvor han blev let såret, men især ved indtagelsen af Frederiksstad den 7. august 1850, hvor han med sit kompagni havde fortroppen og stormede de fjendtlige skanser på diget nord for byen. Ved denne lejlighed såredes han hårdt i venstre skulder. Til belønning for sit mod og sin brave optræden optoges han den 22. august 1850 i hærens linje. Kaptajns anciennitet havde han fået den 1. januar 1849. Endvidere dekoreredes han den 9. september 1849 med Ridderkorset, og den 6. oktober 1850 med den russiske Skt. Anna Ordens ridderkors. Fra 1860-63 stod han à la suite som kaptajnvagtmester i Rendsborg fæstning. Den 15. april 1860 blev han major.
Han kastede sig nu over litteraturen, og frugten heraf var hans bekendte ”Portrætparalleller” og ”Fysiognomiske studier”, der udmærkede sig ved original opfattelse. Endvidere udgav han en ”Karakteristik af den danske soldat”, samt nogle mindre militære afhandlinger.
Såsnart det atter tegnede til krig, søgte han om at komme til aktiv tjeneste og blev ansat ved 20. Infanteribataljon den 1. oktober 1863. Under krigen var han chef for regimentets 1. Bataljon, i hvilken stilling han gentagne gange under felttoget gav beviser på at være en modig og dygtig officer. Således fremhæves han i rapporten med udmærkelse for sit forhold under kampen foran Dannevirke den 3. februar.
Den 18. april blev han under regimentets fremrykning skudt gennem lungen, og idet han, støttet på en menig, gik tilbage, knuste en granatstump hans højre arm og tre ribben. Skønt hårdt såret, havde han dog hårdførhed og selvbeherskelse nok til under transporten til København, ombord på skibet, at læse sine aviser. Han blev indlagt på lazarettet på Sølvgadens kaserne, hvor han døde den 21. april omgivet af sin konge, sin hustru og sin bedste ven. Han begravedes den 29. april på Garnisons Kirkegård. Han fremhæves i rapporten med udmærkelse for sit forhold under kampen den 18. april.
1853 ægtede han Vilhelmine Bothilde Olsen, datter af oberst Olaf Nicolaj Olsen, tidligere chef for Generalstabens topografiske afdeling.
Major ved 20. Infanteriregiment Sophus Peter Lassenius Schack (søn af søkrigsprokurør Gregers S. og Anna Sophie Kirksteen), født 21. januar 1811 i København (Holmens), såret 18. april 1864 ved Dybbøl, død 21. april på Sølvgadens Kaserne i København, begravet 29. april på Garnisons kirkegård i København. Gift 1. gang 30. maj 1846 i København (Frue) med Jenny Maria Margaretha Wydbom (datter af oberst Johan Reinhold V. og Jenny Herwan), født 16. april 1828 i Stockholm, Sverige, død 4. april 1878 i Åsby, Stigtomta församling, Södermanlands län, Sverige (ægteskabet opløst 1851; gift 2. gang 1854 med artillerikaptajn Carl Axel Nyman, 1818-1895). Gift 2. gang 28. juni 1853 i København (Garnisons) med Wilhelmine Bothilde Olsen (datter af oberst Olaf Nicolaj O. og Louise Magdalene Schultz), født 31. marts 1826 i København (Garnisons), død 7. april 1900 i Holbæk (begr. på Garnisons kirkegård). – Han efterlod sig to døtre i alderen 4-6 år.
Hans gravsted på Garnisons Kirkegård eksisterer ikke længere. Hans første hustru hviler på Stigtomta kyrkogård i Nyköping. Hun og hendes nye mand ejede en gård ved navn Åsby.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 184-185
Sigvard Skov: Sophus Schack og slaget ved Ullerup 1849. Sønderjyske årbøger 1962, s. 167-174
Ingen kommentarer:
Send en kommentar