Sekondløjtnant Wilhelm August Lorentzen (1810-1849)

fødtes den 18. september 1810 i København. Da han fra barndommen af ytrede lyst til den militære stilling, blev han efter konfirmationen i oktober 1824 ansat som tambur ved Frederik den Sjettes Regiment; den 1. januar 1827 blev han korporal, og han avancerede nu efterhånden gennem de øvrige underofficersgrader og nåede den 1. juli 1834 at blive kommandersergent. Den 1. juli 1842 overgik han fra nævnte regiment til 5. Linjebataljon. Hans gode og tro tjeneste var blevet og blev efterhånden anerkendt på forskellig måde således var der i 1827 givet ham tilladelse til at bære en æresepaulet, den 28. juni 1845 blev han dekoreret med Dannebrogsmændenes Sølvkors, og i 1847 erholdt han hæderstegnet for 20 års tro tjeneste; endelig blev han i 1848 udnævnt til sekondløjtnant og som sådan ansat ved 4. Reservebataljn. 

I 1848 kom han altså ikke til at deltage i nogen fægtning; i 1849 derimod deltog han i de af general Ryes korps leverede træfninger, navnlig i kampene ved Kolding og ved Fredericia. I sidstnævnte slag, da bataljonens 1. kompagni, ved hvilket Lorentzen gjorde tjeneste, rykkede lige løs på redouten øst for Trelde-vejen, mistede kompagniet i et øjeblik 4 officerer og ca. 40 underofficerer og menige; blandt de første var Lorentzen, der her på denne mindeværdige dag hengav et Liv, som altid havde været viet til streng pligtopfyldelse, til troskab mod konge og fædreland.

Han efterlod en enke med en søn.

377 faldne fra udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849 

blev begravet i Kæmpegraven på Trinitatis kirkegård i Fredericia

Bronzerelieffet er udført af billedhugger H.W. Bissen

Sekondløjtnant ved 4. Reservebataljon Wilhelm August Lorentzen (søn af ugifte Marie Lorentzen), født 18. september 1810 i København (Fødselsstiftelsen), faldet 6. juli 1849 ved Fredericia, begravet 8. juli på Trinitatis kirkegård. Gift 1. gang 27. april 1834 i København (Garnisons) med Karen Margrethe Hansen, født ca. 1807, død 18. april 1839 i København (Garnisons). Gift 2. gang 12. januar 1840 i København (Garnisons) med Cecilie Marie Nybroe (datter af sadelmagermester Christian Pedersen N. og Anne Marie Elberth), født 11. april 1817 i Sankt Jørgensbjerg sogn, Roskilde amt, død 9. august 1893 i København (Johannes). – Han efterlod tre børn i alderen 2-8 år, men ingen fra første ægteskab. 

Han fik ved kgl. bevilling 6. juli 1830 tilladelse til at føre sin moders efternavn. Han havde indtil da kun brugt sine to fornavne.

Kilder og henvisninger: 

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1175-1176.

Danske krigergrave og mindesmærker