fødtes den 18. september 1810 i København. Da han fra barndommen af ytrede lyst til den militære stilling, blev han efter konfirmationen i oktober 1824 ansat som tambur ved Frederik den Sjettes Regiment; den 1. januar 1827 blev han korporal, og han avancerede nu efterhånden gennem de øvrige underofficersgrader og nåede den 1. juli 1834 at blive kommandersergent. Den 1. juli 1842 overgik han fra nævnte regiment til 5. Linjebataljon. Hans gode og tro tjeneste var blevet og blev efterhånden anerkendt på forskellig måde således var der i 1827 givet ham tilladelse til at bære en æresepaulet, den 28. juni 1845 blev han dekoreret med Dannebrogsmændenes Sølvkors, og i 1847 erholdt han hæderstegnet for 20 års tro tjeneste; endelig blev han i 1848 udnævnt til sekondløjtnant og som sådan ansat ved 4. Reservebataljn.
I 1848 kom han altså ikke til at deltage i nogen fægtning; i 1849 derimod deltog han i de af general Ryes korps leverede træfninger, navnlig i kampene ved Kolding og ved Fredericia. I sidstnævnte slag, da bataljonens 1. kompagni, ved hvilket Lorentzen gjorde tjeneste, rykkede lige løs på redouten øst for Trelde-vejen, mistede kompagniet i et øjeblik 4 officerer og ca. 40 underofficerer og menige; blandt de første var Lorentzen, der her på denne mindeværdige dag hengav et Liv, som altid havde været viet til streng pligtopfyldelse, til troskab mod konge og fædreland.
Han efterlod en enke med en søn.
Han fik ved kgl. bevilling 6. juli 1830 tilladelse til at føre sin moders efternavn. Han havde indtil da kun brugt sine to fornavne.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1175-1176.
Danske krigergrave og mindesmærker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar