Oberst Magnus Olaus Baadh Hveberg (1806-1864)

fødtes den 7. november 1806 i København og var søn af oberstløjtnant Mogens Hveberg (død 1812) fra Norge, der stod i stor gunst hos kong Frederik den Sjette, og hustru Øllegaard Baadh (død 1825). Hans kække fader hørte til de af vort fædrelands forsvarere, der vovede liv og blod i hin Danmarks trængselstid, da ligesom nu en overmodig fjende brød ind i vort land, bombarderede København og røvede vore skibe. Han udmærkede sig i 1801 og 1807.

Sønnen trådte i faderens fodspor. Fra sin tidligste barndom var han, ligesom broderen, bestemt for den militære løbebane. Den 1. januar 1821 blev han kadet, og den 1. januar 1825 afgik han fra Landkadetakademiet til 1. Livregiment, nuværende 1. Bataljon, som sekondløjtnant med anciennitet af 21. december 1823. Sin militære eksamen bestod han med udmærkelse og fik på akademiet æressablen af Frederik den Sjette. Han var altid nr. 1.

Hans militære løbebane var følgende: 1. Livregiment 1825-42, premierløjtnant den 27. oktober 1833, kaptajn den 30. september 1841, forstander for Underofficersskolen 1842-45, 2. Linjeinfanteribataljon 1845-50, 3. Jægerkorps 1850-51, 10. lette Bataljon 1851, chef for 3. Jægerkorps 1851-52, chef for 2. lette Bataljon 1852-54 og endelig chef for 8. Linjeinfanteribataljon 1854 til sin død. Major blev han den 28. maj 1852, oberstløjtnant den 12. december 1854 og oberst den 11. juni 1863.

I 1848 hørte Hveberg til de første, der mødte vore fjender, ligesom han også var blandt de første, der såredes, nemlig den 9. april ved Bov, idet en kugle gik igennem hånden og ind i underlivet. Hånden amputeredes. Næppe helbredt meldte han sig atter til tjeneste. I 1849 var han med ved Fredericia og i 1850 ved Isted og Mysunde. Det sidstnævnte sted blev hesten skudt under ham, da han midlertidig kommanderede 3. Jægerkorps. Hans ældre broder, Carl Frederik Ferdinand Hveberg, kaptajn og kompagnikommandør ved 2. Jægerkorps, faldt den 23. april 1848 ved Slesvig.

For sin hæderlige deltagelse i Kampene 1848 modtog Hveberg den 13. september 1848 Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Han var alt tidligere, nemlig den 22. september 1845, blevet Ridder af Dannebrog.

Ved ansættelsen 1854 som chef for 8. Bataljon, blev han tillige kommandant i Kiel, hvilken post han beklædte over 9 år, og i hvilken han erhvervede sig almindelig agtelse. Kort efter at være blevet oberst, kaldtes han atter til kampen for fædrelandet, og fra denne kamp skulle han ikke mere vende tilbage.

Efter tilbagetoget fra Dannevirke, ved hvilken lejlighed han reddede tre kanoner, fik han den 17. marts kl. 3 eftermiddag ordre til med 8. Regiment, som han var kommandør for, at rykke frem til understøttelse for 7. Regiment for at erobre Dybbøl by, som var tabt om formiddagen. Rolig og uforfærdet udførte han den givne ordre og ytrede undervejs til sin adjutant: ”Hvor vejret dog er smukt, og hvor skønt at finde døden på en dag som denne”. Efter to gange at have ført regimentet frem til storm, steg han, under en heftig kamp i landsbyens gader, af hesten, og opmuntrede sine folk med de ord: ”Fremad, kammerater, lad os dø som mænd for vore brødre og for vor ære”. Umiddelbart efter ramtes han, klokken cirka fem eftermiddag, af en kugle, der gik gennem brystets venstre side og ud gennem ryggen, så han døde allerede klokken syv.

Om Hveberg, der efterlod sig to søstre, der havde set begge deres brødre falde i kampen for fædrelandet, gælder, hvad stiftsprovst Paulli udtalte i sin smukke, over den faldne den 28. marts holdte, og senere udgivne sørgetale, at: ”selv gik han i spidsen for sine mænd, hvor faren var størst, og han havde kun en tanke, den, at føre dem til sejr!” Med soldatens mod og tapperhed, streng retskaffenhed og en samvittighedsfuld opfyldelse af sine pligter, forbandt han en varm medfølelse med andres nød.

Han var den sidste af sin stamme på fædrene side, og med ham uddøde hans navn i Danmark; men lige så uplettet, som han modtog sit navn i arv efter sin ædle fader, lige så uplettet er det bevaret af ham, og han mindes med agtelse af alle og med velsignelse af mange. Hans lig førtes til København og begravedes den 28. marts på Garnisons Kirkegård. 

Mindestenen over oberst Hveberg blev rejst i 1930.

Stenen står i skellet mellem ejendommen Dybbøl Bygade 17 og 19.

Oberst ved 8. Infanteriregiment Magnus Olaus Baadh Hveberg (søn af oberstløjtnant Mogens H. og Engelke Cathrine Marie Baadh), født 7. november 1806 i København (Garnisons), faldet 17. marts ved Dybbøl, begravet 28. marts på Garnisons Kirkegård i København. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 98-100

Danske krigergrave og mindesmærker