Den 1. maj 1848 admitteredes han ved den kongelige, militære højskoles yngste klasse, bestod oprykningseksamen, udnævntes den 15. juni 1850 til sekondløjtnant à la suite i artilleriet med anciennitet af 1. maj 1848 samt indtrådte som elev i højskolens ældste afdeling. Efter endt eksamen ansattes han den 1. april 1853 som sekondløjtnant i den kongelige artilleribrigade. Den 6. maj 1854 blev han premierløjtnant og den 30. juli 1862 kaptajn. Som chef for 10. Batteri blev han hårdt såret den 11. april ved Dybbølstillingens beskydning og døde den 19. samme måned på Augustenborg lazaret, efter at det ene ben var blevet amputeret. Han blev dybt savnet, ikke alene af sin gamle moder og sine søstre, hvis trofaste og kærlige støtte han var, men også af enhver, der kendte ham, og af vor armé, der regnede ham blandt sine kækkeste og dygtigste officerer.
Han var ikke blot en modig og udmærket dygtig artilleriofficer, men han var tillige i høj grad agtet og afholdt af sine våbenfæller og undergivne. ”Han omfattedes af alle med varm og dyb kærlighed og derfor skal hans minde æres og hans navn erindres, når eftertiden ser tilbage til de mænd, der redebonne og opofrende hengav deres liv for fædrelandets frihed”.
Hans lig førtes til Slagelse og jordedes den 26. april på Slagelse Kirkegård. Jordefærden foregik med meget højtidelighed, og såre mange gjorde deres bedste for at hædre ham. Pastor, dr. Viborg bragte helten tak for hans trofasthed mod hans jordiske fædreland, som han havde beseglet med sit hjerteblod og udtalte den forvisning, at et land, der ejede sådanne sønner, ikke kunne forgå, men visselig ville frelses fra sin trængsel. Ledsaget af byens borgerkorps og båret af våbenbrødrene fulgtes kisten fra kirken til graven af et overordentlig stort følge af alle stænder fra by og omegn, så talrigt som ingensinde før var set.
Fra alle huse vajede det flag, hvorunder den faldne så hæderligt havde kæmpet, som et sorgens mærke på halv stang. Udenfor familiens hjem sluttede realskolens disciple med floromhængte faner sig til toget, efter at en discipel havde henlagt en laurbærkrans på kisten. Borgerkorpset beviste den faldne den sidste ære ved at affyre tre salver over graven.
Kaptajn ved Artilleriet Jens Christian Johansen (søn af landinspektør Poul Winther J. og Karen Augusta Wulff), født 30. juni 1829 i København (Frelsers), såret ved Dybbøl 11. april 1864, død 17. april på Augustenborg lazaret, begravet 26. april på Sankt Mikkels kirkegård i Slagelse. Ugift.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 110-111.
Danske krigergrave og mindesmærker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar