Hans militære løbebane var da følgende: Oldenborgske Infanteriregiment 1837-42, premierløjtnant den 1. juli 1842 ved 7. Linjeinfanteribataljon, derefter til 2. Infanteribataljon, à la suite 1846-48, 3. Reservebataljon 1848-49, 6. Linjeinfanteribataljon 1849, 5. Forstærkningsbataljon 1849-50, 3. Infanteribrigade og et til Sydslesvig detacheret korps 1850-51, adjutant ved kommandantskabet i Slesvig 1851-53, à la suite 1853-55, til disposition 1856, 5. Jægerkorps 1856-63 (22. Bataljon), 13. Infanteribataljon 1863, 4. Infanteribrigade 1863-64 og endelig 3. Armédivision 1864 til sin død. Kaptajn blev han den 26. april 1849 og major den 29. marts 1864.
Ved siden af sin militære uddannelse havde Hoffmann, der var en virksom natur og fortrinlig praktisk anlagt, fundet lejlighed til at sætte sig ind i landinspektørforretninger og forskellige forhold vedrørende jernbaneanlæg, og den 1. august 1846 gik han udenfor nummer og medvirkede, under den engelske overingeniør Radford, som sektionsingeniør ved anlægget af den første danske bane fra København til Roskilde. I forbindelse hermed skal anføres, at Hoffmann senere benyttedes af Indenrigsministeriet til at udsøge jernbanelinjer i Fyn og Jylland og var dets konsulent ved ekspropriationerne, ligesom han sammen med senere jernbanedirektør, etatsråd Holst, sendtes til England for at gøre sig bekendt med dampfærgerne.
Ved krigens udbrud 1848 trådte han igen i nummer og deltog nu i denne krig med meget hæder. I 1850, få dage efter slaget ved Isted, stilledes han til rådighed for det på hærens højre fløj under Schepelern opererende vestkorps og attacheredes oberst Helgesen, der den 7. august i spidsen for korpsets avantgarde fravristede fjenden Frederiksstad, og hans navn knyttedes under det påfølgende mindeværdige forsvar af denne hans fødeby fast til Helgesens, som dennes uforfærdede, dygtige og trofaste hjælper og rådgiver. For sin deltagelse i krigen blev han den 6. oktober 1850 Ridder af Dannebrog og den 25. november samme år Dannebrogsmand.
Efter krigen fulgte han Helgesen til Slesvig og fungerede som adjutant ved kommandantskabet dér. Han blev i denne stilling til 1853, da han i nogle år atter søgte udenfor nummer.
Ved sin ansættelse igen i hæren stod hans dels ved 22., dels ved 13. Bataljon, til han i december 1863 stilledes til rådighed for 4. Infanteribrigade i og omkring Frederiksstad, og da brigadens chef, generalmajor Wilster, den 9. februar 1864 overtog kommandoen over 3. Armédivision, fulgte Hoffmann denne som stabschef. Hans virksomhed i denne stilling blev dog brat afbrudt. Under forpostkampen den 8. marts ved Fredericia sprang en granat midt i den på landevejen, øst for Stovstrup, værende divisionsstab, og Hoffmann såredes så alvorligt, at døden påfulgte den 4. maj på Bogense lazaret, efter at en amputation af begge ben havde fundet sted.
Han var gift med Caroline Vilhelmine Flor, datter af bataljonskirurg Hans Flor og hustru Martha Elisabeth Joenstrup. Hans lig førtes til København og jordedes den 13. maj på Frederiksberg Kirkegård. Hustruen overlevede ham.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 94-95.
Danske krigergrave og mindesmærker (1)
Danske krigergrave og mindesmærker (2)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar