Han gik i Maribos Latin- og Realskole, og havde herfra taget realafgangseksamen. Derefter havde han taget privat undervisning for at forberede sig til adgangseksamen til den kongelige militære højskole. Det lykkedes ham dog ikke at blive optaget på højskolen.
Det havde imidlertid hele tiden været hans ønske at gå den militære vej, og da højskolen mislykkedes for ham, søgte han at blive reserveofficer og kom på aspirantskolen på Landkadetakademiet fra den 28. februar til den 15. oktober 1863, hvilken sidste dag han udnævntes til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve og ansattes ved 17. Infanteribataljon.
Han indtog nu ”fuld af iver og begejstring for fædrelandets hellige sag” sin plads i arméens rækker, hvor han snart fik Lejlighedltil at aflægge prøver på mod og udholdenhed. Han var en ædel, kærlig og trofast søn og Ven. ”Han var altid glad, og han gjorde alle hjerter glade”, sagdes der ved hans båre, ”og den eneste sorg, han nogensinde voldte sine kære, var, da budskabet om hans bratte død løb fra hus til hus i hans hjemstavn”.
Den 16. marts faldt han. Det var under beskydningen fra Broager-batterierne, at en granat gik gennem blokhusets sidevæg i Skanse nr. 1 og her dels dræbte, dels sårede 52 befalingsmænd og menige af 17. Regiment; i blandt de døde var Gløerfeldt.
Hans lig jordedes den 23. marts på Køge Kirkegård, hvor beboerne af Køge viste den største deltagelse. Blandt talerne var også den faldnes dybt nedbøjede fader.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 64.
Danske krigergrave og mindesmærker (1)
Danske krigergrave og mindesmærker (2)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar