Christensen gik i Borgerdydskolen og blev 1854 student herfra. I oktober 1861 blev han udskrevet til konstabel. Forinden havde han taget fuldstændig juridisk embedseksamen, og da han nødig ville aftjene sin værnepligt som artillerist, søgte han om at komme på Reserveofficersaspirantskolen. For at opnå dette, opgav han en ansættelse, han havde erholdt på Københavns Amts kontor. En af betingelserne for at komme på aspirantskolen var, at man ikke var fyldt 25 år. Dog lykkedes det Christensen, trods sine fyldte 25 år, at få lov til at gennemgå den på Landkadetakademiet oprettede aspirantskole fra den 10. december 1861 til den 14. august 1862. Han bestod sin eksamen som nr. 5 af 102 elever og udnævntes den 14. august til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve. Den 18. oktober 1862 ansattes han ved 21. Bataljon. Under krigen 1864 var han adjutant ved 21. Regiments 1. bataljon. Det var under en forpostfægtning foran Fredericia, at Christensen faldt den 19. marts.
Da fjenden den dag trængte stærkt frem mod en feltvagt foran Fuglsangs-dæmningen, for øvrigt en uriaspost, gik feltvagtkommandøren tilbage med feltvagten over dæmningen. Efter ordre gik feltvagten imidlertid igen frem, kastede fjenden og indtog atter sin stilling. At dette lykkedes, skyldtes for en stor del, at brigadekommandøren, oberstløjtnant Nielsen, regimentets gamle chef, tillige med bataljonskommandøren, kaptajn Hacke, selv gik frem over dæmningen ud i kæden mod den et par hundrede alen foran stående meget stærkere fjende. Christensen fulgte sin chef og under denne fremrykning var det han faldt. Han blev beordret frem for at påskynde de foranværende troppers fremrykning. Idet han besteg en grøftevold og med en spøg på læben opmuntrede folkene til at skyde godt, gjorde en kugle brat ende på hans liv. Kuglen gik gennem en soldats tornyster, rikocheterede mod en sten på jorden og ramte Christensen i tindingen. Hele regimentet var hårdt truffet ved den sørgelige efterretning om Christensens død, thi elskværdigere menneske gaves sjældent, og med sit vindende væsen forenede han en omhyggelig plejet ånd og en stor begavelse.
Han begravedes den 23. marts på Michaelis Kirkegård i Fredericia.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 47-48.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar