blev født i året 1812 og var en søn af den ved Prins Christians Regiment ansatte oberstløjtnant P. Rømeling, der som kommandør for regimentets 3. (annekterede) Bataljon var stationeret på Lolland, og som efter i året 1816 at være meddelt afsked som oberst havde taget ophold i Nakskov. Rømeling, der var den yngste af fire brødre, frekventerede først latinskolen i Nakskov og blev i 1828 optaget på Landkadetakademiet. Efter at have absolveret afgangseksamen ved samme ansattes han fra den 1. marts 1834 som sekondløjtnant ved det 3. jyske Infanteriregiment i Aalborg. I 1841 avancerede han til premierløjtnant og overgik ved omorganisationen i 1842 til den 11. Linjebataljon.
Med denne fulgte han ved krigens udbrud til Slesvig og
deltog i fægtningen ved Bov og den derpå følgende fremrykning til Slesvig by.
Under bataljonens kamp den 23. april øst for Bustrup-slugten såredes Rømeling
dødeligt og måtte ved retræten efterlades i fjendens hænder.
Rømeling indgik i 1845 ægteskab med Elise Lund, datter af kammerråd,
toldkontrollør Lund; han efterlod sig to sønner.
Kilder og
henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1867-71. 1. Del: Krigen i 1848. S. 1310-11.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar