Kaptajn Otto Peter Traugott Grüner (1828-1864)

fødtes den 2. januar 1828 i Randers, hvor faderen, Lauritz Peter Winding Grüner, var ordineret kateket og førstelærer ved Bayernes Borgerskole; senere var han præst ved Roskilde Domkirke. Moderen hed Cathrine Andrea Michaeline Rosted.

Grüner blev kadet den 1. november 1843. Ved afgangen fra Landkadetakademiet den 1. november 1846 udnævntes han til sekondløjtnant med anciennitet af 1. november 1845 og ansattes ved 7. Linjeinfanteribataljon. Hans militære løbebane var da følgende: 7. Linjeinfanteribataljon 1846-49, premierløjtnant den 26. april 1849, 2. Forstærkningsbataljon 1849-50, 13. Linjeinfanteribataljon 1850-51, 2. Forstærkningsbataljon 1851-52, 8. Linjeinfanteribataljon 1852, 17. Linjeinfanteribataljon 1852-61, kaptajn den 12. april 1861 og endelig 22. Bataljon fra den 22. april 1861 til sin død som chef for 2. kompagni. Han deltog med hæder i den første slesvigske krig og fik for denne sin deltagelse den 9. september 1849 Dannebrogsordenens Ridderkors.

I krigen 1864 kommanderede han 22. Regiments 2. kompagni og takket være hans energi og de undergivnes agtelse for hans dygtighed, havde kompagniet præsteret noget ualmindeligt i løbet af natten til den 18. april med hensyn til udbedringen af løbegraven mellem Skanserne nr. 2 og 3, som kompagniet havde besat. Løbegraven var nu så god, som den kunne blive, hvorom vidner kompagniets kommandersergent Lorenzens udtalelse, der lød på, at 2. kompagni var et tappert kompagni, der nok skulle forsvare løbegraven. Og kompagniet holdt også stand til det sidste. I løbegraven faldt kompagnichefen, to officerer, en officersaspirant og tre underofficerer. Grüner havde indlagt sig ære allerede i kampen den 22. februar, idet man havde lagt mærke til, hvor smukt han den dag førte sit kompagni.

Han var en ualmindelig dygtig, pålidelig og djærv mand, der indgød tillid ved hele sin optræden, og som forstod i alvorens dage at rive sit mandskab med sig, selv i døden. Han fik en kugle gennem hovedet og faldt sammen med de ord: ”Å, mit hoved!” Hans lig førtes til Roskilde og jordedes der den 16. april sammen med sekondløjtnant Lindhard og nogle menige under stor deltagelse fra byens beboere.

I den officielle rapport fremhæves Grüner med udmærkelse for sit forhold under kampen den 18. april.

Hans hustru Ida Arnesen og fire døtre overlevede ham. Hun tillagdes under 4. maj 1864 rang med majors enker. En ældre broder, sekondløjtnant Harald Lauritz Christian Grüner var såret den 6. juli 1849 ved Fredericia og døde den 29. juli samme år.

Af varm begejstring dine sidste ord lød:
Fremad rask, endnu en dyst vi vove!
Da skuddet kom, som strakte dig til jord,
og roligt så man dig i døden sove.

Du kriger var af ganske sjæl og sind,
alt andet du i farens stund mon glemme;
nu sorgfuld hustru med den blege kind
omringes af en børneflok herhjemme.

Forgæves spørge de om fader kær,
hvor er den hygge, som sig før udbredte
i lykkelige hjem? Du er ej mer,
hvis ægte kærlighed den der beredte.

Med rolig smerte følende dit værd,
den gamle fader knuger sine hænder.
Du var den anden søn han ofred der,
hvor æren vinker, heltemodet brænder.

Han har ej sønner fler at ofre nu,
den Herrens tjener, ellers vist han ville,
om hjertet blødte, måtte han, som du
for alt, for fædrelandets vel sig skille.

Hvil da i fred, men send en kærlig trøst
til alle dem, som savnet dybt begræde,
de lytte vil til åndens blide røst,
om gensyn hist i uforstyrret glæde.

M.B.

Mindestenen over fire officerer og tre befalingsmænd fra 22. Regiment 

blev rejst i 1937. Øverst står kaptajn Grüners navn.

Stenen står mellem Skanse II og III, ca. 150 meter vest for 

Skansegård, Grønnekærvej 1, Dybbøl

Kaptajn ved 22. Infanteriregiment Otto Peter Traugott Grüner (søn af sognepræst Laurits Peter Winding G. og Cathrine Andrea Michaeline Rosted), født 2. januar 1828 i Randers, faldet 18. april 1864 ved Dybbøl, begravet 26. april på Gråbrødre kirkegård i Roskilde. Gift med Ida Cathrine Nathalie Arnesen (datter af kaptajn Hans Christian A. og Johanne Nicoline Just), født 14. juni 1833 i København (Garnisons), død 10. august 1891 i København. – Han efterlod sig fire døtre i alderen 1-8 år. – Hun tillagdes rang med majors enker 1864.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 71-73

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)