Kaptajn Johan Otto Hansen (1820-1864)

fødtes den 21. august 1820 på Fårevejle, Skrøbelev sogn, Langeland, og var søn af ritmester og chef for Langelands ridende Jægerkorps Johan Otto Hansen til Fårevejle og hustru Mariane Lassen. Faderen var død, før Hansen den 1. maj 1839 blev kadet. Efter at have gennemgået akademiet udnævntes han den 1. november 1842 til sekondløjtnant med anciennitet af 1. november 1841 og ansattes ved 8. Linjeinfanteribataljon. Den 27. maj 1848 blev han premierløjtnant og deltog med hæder i krigen. Derefter var hans militære løbebane følgende: 5. Reservebataljon 1850-52, kaptajn den 6. oktober 1850, 3. Linjeinfanteribataljon 1852-60, 21. Bataljon 1860-61, en kort tid i 1861 ved 9. Bataljon og endelig fra 1. juni 1861 ved 1. Bataljon. Med denne afdeling rykkede han ud i 1864 som chef for 1. kompagni.

Kort forinden retræten fra Dannevirke blev han, som følge af bataljonskommandøren, major F. C. Hansens sygdom, midlertidig kommandør for regimentets 1. bataljon og som sådan førte han bataljonen den 6. februar 1864 ved Sankelmark. Bataljonen var på højre fløj, vest for Flensborg-chausseen, og her modtog den de østrigske eskadroners angreb, som dog afvistes ved ilden. Derefter kæmpedes med brigaden Nostitz under dens forsøg på at kaste vor arrieregarde tilbage mod Flensborg. Under det af oberst Max Müller beordrede modangreb af første træfning sprængtes 1. Regiment og under denne kamp faldt Hansen. Han nævnes i 3. Armédivisions rapport med udmærkelse for sit forhold under kampen ved Sankelmark.

Den første meddelelse om hans død fik familien fra en privat mand fra Flensborg, der skrev, at han havde kendt kaptajnen på valpladsen, dagen efter kampen. Han sendte det afklippede navnetræk fra kaptajnens skjorte til familien.

En anden meddelelse om hans død modtog familien gennem Krigsministeriet fra en østrigsk officer, der sendte Hansens guldring, som han havde fundet hos en af sine soldater. På familiens anmodning om også at skaffe til veje hans guldur og kæde, modtog familien fra den samme officer et brev, hvori det meddeltes, at det, trods nøje efterforskning, ikke var lykkedes at tilvejebringe de ønskede sager. I dette brev udtalte den østrigske officer, at han havde beundret kaptajn Hansens ro og mod under kampen. I et brev omtaler Max Müller ”den med hæder for konge og land faldne kaptajn Hansen af 1. Regiment”.

Hansen ægtede den 19. juni 1853 sin moders søsterdatter Betty Lange, datter af Fr. R. Lange til hovedgården Flintholm, Svendborg Amt, og hustru Margrete Lassen.

Han begravedes den 12. februar 1864 på Flensborg Kirkegård. Hustruen og fem børn overlevede ham. Den 4. maj 1864 tillagdes der enken rang med majors enker.

Efter samtidiges udsagn var Hansen en brav og sjælden elskværdig kammerat, rolig og besindig og efter sin død savnet af kammeraterne.

Mindetavlen i Frederiksberg Kirke

bærer også kaptajn J.O. Hansens navn

Familien boede på Bianco Lunos Allé 12

Kaptajn ved 1. Infanteriregiment Johan Otto Hansen (søn af ritmester Johan Otto H. og Marianne Larsen), født 21. august 1820 på Fårevejle, Skrøbelev sogn, Svendborg amt, faldet 6. februar 1864 ved Sankelmark, begravet 12. februar på Mariæ kirkegård i Flensburg. Gift 19. juni 1853 i Hundstrup med Elisabeth ’Betty’ Charlotte Augusta Lange (datter af proprietær Frederik Reinholdt L. og Margrethe Lassen), født 8. august 1827 på Flintholm, Hundstrup sogn, Svendborg amt, død 7. juni 1916 i Gudhjem sogn, Bornholms amt. – Han efterlod tre sønner og to døtre i alderen 1-7 år. – Hun tillagdes rang med majors enker 1864.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 83-84

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)