Knap fjorten år gammel blev han den 1. januar 1831 virkelig kadet og gennemgik Landkadetakademiet. Mens han var kadet, havde han for flid og god opførsel af Landkadetkorpset som belønning modtaget et tegnebestik, der endnu opbevares i familien. Den 1. maj 1837 blev han sekondløjtnant med anciennitet af 1. maj 1836 og ansattes ved Sjællandske Jægerkorps, 18. Bataljon, i Kastellet. Her stod han til han den 1. august 1838 forsattes til Jyske Jægerkorps, 19. Bataljon, ligeledes i Kastellet.
Ved hærens omordning blev han den 1. juli 1842 premierløjtnant og ansattes nu ved 1. Jægerkorps, 20. Bataljon, og med dette af fjenden, på grund af dets ypperlige holdning og fasthed i ilden, frygtede og agtede korps, var han nu med ved Slesvig den 23. april 1848 og ved Dybbøl den 28. maj og 5. juni. En kort tid kommanderede han, under oberstløjtnant Hindenburgs sygdom, Odense Frikorps, der var knyttet til 10. Bataljon og stod ved dette til det opløstes den 30. oktober 1848. Han kæmpede med hæder og belønnedes den 13. september 1848 med Ridderkorset. Den 26. april 1849 blev han kaptajn. I 1849 og 50 stod han dels ved 1. Jægerkorps og dels ved 2. Forstærkningsjægerkorps, ved hvilket sidste han forblev, til det i 1852 opløstes, hvorefter han forsattes til 10. Linjeinfanteribataljon som chef for 1. kompagni.
Med denne rykkede han 1864 ud som chef for regimentets 2. bataljon. Den 19. marts havde han sammen med sin adjutant, sekondløjtnant Carlson, til hvem han var nøje knyttet ved venskabsbånd, taget plads på fri mark, nord for Skanse nr. 2. Under den fjendtlige, meget heftige beskydning faldt en granat imellem dem og dræbte dem begge på stedet. Deres lig førtes til København og jordedes side om side den 30. marts på Garnisons Kirkegård.
Gyldenfeldt var en statelig mand, der var afholdt af sine undergivne; han var tillige en flittig mand, der søgte ekstrafortjeneste ved korttegning. I sin fritid arbejdede han i sin have eller gav sig af med snedkeri.
Den 6. juli 1853 giftede han sig med Augusta Frederikke Garlieb, datter af konferensråd Garlieb i København. Hustruen, 3 døtre og en søn overlevede ham.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 74-75
Ingen kommentarer:
Send en kommentar