Oberst Andreas Bernstorff (1811-1864)

fødtes den 21. oktober 1811 på godset Grumhorst i Slesvig, som ejedes af faderen, tidligere dansk officer, kammerherre Andreas Hartvig Barthold Friederich Bernstorff, gift med Hedevig von Sperling, datter af gehejmeråd og amtmand i Slesvig von Sperling.

Femten år gammel kom Bernstorff den 3. juni 1827 på Artilleriinstituttet i København og blev stykjunker 1830; men da instituttet samme år hævedes, blev han den 28. maj 1830 ansat på Landkadetakademiet, hvorfra han afgik den 1. maj 1831 som sekondløjtnant af infanteriet med anciennitet af 19. december 1830 og ansattes ved Oldenborgske Infanteriregiment, nuværende 16. Bataljon. Hans militære løbebane var da følgende: Oldenborgske Infanteriregiment 1831-42, premierløjtnant den 11. marts 1836, 1. Linjeinfanteribataljon 1842-48, kaptajn den 27. maj 1848, adjutant ved 2. Infanteribrigade 1848, 2. Reservebataljon 1848-49, Ridder af Dannebrog den 13. september 1848, Forstanderffor Underofficerernes Uddannelsesskole 1849-51, Dannebrogsmand den 6. oktober 1851, 3. holstenske Kontingentbataljon 1851-52, her forblev han, da bataljonen gik over til at blive 17. Linjeinfanteribataljon og blev her til sin død. Han var en høj og statelig skikkelse, en frygtløs og streng mand, som alle så op til med ubetinget tillid.

Allerede i første krig erhvervede han sig ry for at være en dygtig og tapper officer, der var i høj grad agtet og elsket af alle undergivne, der så op til ham som et lysende forbillede. Han har ved sine moralske egenskaber skabt en skole i fodfolket, hvis virkninger sporedes længe efter hans død. Han deltog i kampen den 5. juni 1848 ved Dybbøl og 6. april 1849 ved Avnbøl. I 1850 var han stabschef ved 4. Infanteribrigade og udmærkede sig i kampen ved Helligbæk, Isted og Stenten Mølle. Efter fredsslutningen var han en kort tid stabschef ved 2. Reservebrigade, hvorefter han ansattes ved 3. Bataljon af det holstenske kontingent.

Under Dybbølstillingens forsvar 1864 indtog han en fremragende plads, såvel ved sin koldblodighed i kampen som ved den ufortrødenhed, hvormed han røgtede sin tjeneste. I tiden fra 29. marts til 18. april forrettede han tjeneste dels som chef for 5. Brigade, 29. marts til 1. april og 4. til 14. april under oberst Harbous sygdom, og dels som chef for 17. Regiment, og i dette tidsrum var han så at sige ikke af klæderne eller fik en nats uforstyrret ro. ”Som han havde levet, gik han i døden, opfyldt af tanken om at gøre sin pligt til det yderste”. Den 18. april stod hans regiment i løbegravene som nr. 3 af fire regimenter, regnet fra venstre fløj. Straks da angrebet begyndte, begav han sig til det sted, hvor faren var størst og ilede med sin adjutant til regimentets venstre fløj ved Skanse nr. 7, som han allerede fandt i fjendens hånd. Med to af sine derværende kompagnier søgte han forgæves at tilbageerobre skansen og blev straks såret i armen, men han ænsede det ikke og veg ikke, og hans høje, bydende skikkelse gjorde ham til et let mål på kort afstand for fjenden. Idet han vendte sig for at hidkalde endnu et kompagni til hjælp, blev han truffet dødeligt af en kugle, der trængte helt igennem hans underliv. Situationen var imidlertid sådan, at besætningen hurtigst måtte trækkes tilbage for ikke at blive taget til fange. Bernstorff ville ikke lade sig føre tilbage, men lod sig føre hen ved siden af en såret underofficer. Derpå sendte han sin adjutant til nærmeste bataljonschef med ordre til at rømme løbegravene og tage kommandoen over regimentet.

Selv blev han siddende og blev senere forbundet af en tysk læge og transporteret til lazarettet på Broager, hvor han døde dagen efter. Han fremhæves med udmærkelse i rapporten for sit forhold i kampen den 18. april. Hans lig førtes til København og jordedes den 27. april på Assistens Kirkegård.

Han havde i 1843 ægtet Anna Vilhelmine von Sperling, datter af oberstløjtnant, kammerherre Ditlev Magnus Adolph Ulrich von Sperling ved Husarregimentet.

Mindestenen over oberst Bernstorff blev rejst i 1937.

Stenen står i Skanse VII ca. 500 meter nord for museet.

Oberst ved 17. Infanteriregiment Andreas Bernstorff (søn af major, overlandssekretær, kammerherre Andreas Hartvig Barthold Friedrich B. og Hedevig Sophie Sperling), født 21. oktober 1811 på Grünhorst ved Sehestedt, Schleswig, såret 18. april 1864 ved Dybbøl, død 19. april på Broager lazaret, begravet 27. april på Assistens Kirkegård i København. Gift 18. april 1843 i København (Garnisons) med Anna Wilhelmine Sperling (datter af oberstløjtnant, kammerherre Ditlef Adolph Magnus Ulrich S. og Jacobine Saabye), født 25. februar 1812 i København (Garnisons), død 27. januar 1885 på Sankt Hans Hospital, Roskilde (begr. i København). - Ægteskabet var barnløst.

Hans gravsted på Assistens Kirkegård eksisterer ikke længere.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 23-24.

[Nekrolog]. Dansk militairt Tidsskrift, 1865, s. 247-251.

Dansk biografisk leksikon