Fjorten år gammel blev Seyffarth den 1. november 1844 kadet, gennemgik Landkadetakademiet og udnævntes den 31. juli 1850 til sekondløjtnant ved 5. Reservebataljon med anciennitet af 1. november 1849. Her stod han til bataljonen opløstes i maj 1852 og kom så til 15. Linjeinfanteribataljon. Premierløjtnant blev han den 5. maj 1861 og fra april 1861 til sin død stod han ved 3. Infanteribataljon.
Da 3. Regiments 1. bataljon den 2. februar kl. ca. 11½ formiddag ankom til Mysunde, sendtes tre af kompagnierne frem ad forskellige veje for at skaffe oplysning om fjendens styrke og forehavende, hvilke forhold man, på grund af den stærke tåge, ikke havde kunnet komme på det rene med. 2. kompagni, ved hvilket Seyffarth stod, gik frem ad Kosel-vejen og blev straks heftigt beskudt i det åbne terræn. Her faldt Seyffarth. Hans lig fandtes om aftenen af 5. kompagni, der var på forpost.
Hans ansigt havde i dødens øjeblik antaget et så lykkeligt og smilende udtryk, så det så ud, som havde han gentaget Hans Boe Schaus ord, da han den 12. september 1850 faldt ved Mysunde: ”Det gør ingenting, folk, bliv kun ved”. Seyffarth havde udvist særligt mod og raskhed, idet han i spidsen for sine folk søgte at drive fjenden bort fra en nærliggende bakkekam.
Han var en dygtig og elskværdig mand. Liget førtes til Flensborg og begravedes den 6. februar på den derværende kirkegård.
Premierløjtnant ved 3. Infanteriregiment Gustav Wenzel Rothkirch Kaas Seyffarth (søn af oberst Gustav Lucas Wilhelm Henrik S. og Augusta Marie Lankenau), født 1. maj 1830 i Rendsburg, faldet 2. februar 1864 ved Mysunde, begravet 6. februar på Mariæ kirkegård i Flensburg. Ugift.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 204-205.
Hans Schultz Hansen: Kommandant og oberst Gustav V.L.H. Seyffarths beretning om kuppet mod Rendsborg fæstning marts 1848. Danske magazin 2014, nr. 1, s. 111-128.
Danske krigergrave og mindesmærker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar