Premierløjtnant Carlo Edoardo Giovanni Dalgas (1821-1851)

broder til den ved Mysunde faldne premierløjtnant Ernesto Dalgas, var født i Neapel den 9. november 1821. Som 8-års dreng fulgte han med sin onkel, botanikeren professor Joachim Fr. Schouw, til København, hvor han blev opdraget. Da han havde lyst og anlæg til kunsten, indtrådte han 1837 på Kunstakademiet, hvor han 1845 vandt den mindre sølvmedalje i modelskolen. I årene 1843-48 udstillede han en del landskabsbilleder med dyr og vandt for et af billederne (parti ved et dyrskue) 1847 den Neuhausenske præmie, mens et andet (en fåreflok) blev købt til den kongelige malerisamling. Også i kobberstiksamlingen findes en del tegninger, der vidner fordelagtigt om hans talent og flid. Han kunne således nære de bedste forhåbninger til sin fremtid, da krigen afbrød hans kunstnerbane. 

Han kom som frivillig til 3. Reservebataljon, hvor han steg til kommandersergent; om vinteren gennemgik han en kommandoskole og blev den 10. marts 1849 udnævnt til sekondløjtnant i linjen med anciennitet fra 1. januar s.å., hvornæst han ansattes ved 10. lette Bataljon. Med denne deltog han 1849 i fremrykningen i Sundeved og affæren den 13. april; resten af felttoget og vinteren over hørte bataljonen til Als’ besætning. I 1850 hørte den til den 1. Brigade; den 25. juli blev Dalgas foran Vedelspang temmeligt hårdt såret i låret. Den 10. september 1850 fik han premierløjtnants karakter, og kort efter var hans helbredelse så vidt fremskredet, at han kunne melde sig tilbage til bataljonen, der lå ved Mysunde. Den 30.-31. december var han på forpost ved Mehlhorst – knap 3 fjerdingvej fra det sted, hvor hans broder Ernesto Dalgas var faldet – da insurgenterne i dagbrækningen foretog et angreb. Under kampen griber Dalgas, der var en udmærket skytte, et gevær; da han ligger i anslaget, rammer en fjendtlig kugle geværlåsen, preller af og trænger ind i hovedet på ham. Efter hen ved tre dages bevidstløshed hensov han den 2. januar 1851 i Slesvig, hvor han blev jordet ved broderens side på Sct. Michaelis Kirkegård.

Foruden de arbejder af ham, der som omtalt findes i de offenlige samlinger, opbevares rundt om i landet en mængde skitser og tegninger af Dalgas som erindring om en livlig og dygtig kunstner, en elskværdig personlighed og en trofast kammerat.

Premierløjtnant ved 10. lette Infanteribataljon Carlo Edoardo Giovanni Dalgas (søn af købmand, senere konsul Jean Antoine D. og Johanne Thomine de Stibolt), født 9. november 1821 i Napoli, Italien, såret 31. december 1850 ved Mölhorst, død 2. januar 1851 på Schleswig lazaret, begravet 6. januar på Michaelis kirkegård i Schleswig. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1589-1590.

Rigmor Bendix: Carlo Dalgas. Hans liv og Kunst. Kbh., 1901. 156 sider.

Jon Elbæk: Carlo Dalgas. Tiden 1916, s. 336-338. 

Jürgen Hoppmann: Dalgas-monumentet i Slesvig. En familieskæbne i Treårskrigen (1848-51). Slesvigland 2000, nr. 2, s. 52-61.