var født i København den 12. januar 1817. Forældrene var institutbestyrer Hans Christian Hammeleff og dennes anden hustru Margrethe Christine, født Struck. 12 år gammel indtrådte sønnen på Landkadetakademiet, som han forlod den 1. maj 1838 med sekondløjtnants anciennetet af 1. december 1836. Han blev ansat ved Oldenborgske Infanteriregiment, men indtrådte allerede om efteråret 1838 på den kongelige militære højskole. Efter at have bestået oprykningseksamen blev han elev i Ingeniørafdelingen, og som sådan ved omorganisationen den 1. juli 1842 sat à la suite i Infanteriet; tillige blev han fra s.d. udnævnt til premierløjtnant. To måneder senere forlod han dog højskolen uden afgangseksamen og blev nu ansat ved 8. Linjebataljon i København, hvor han endnu stod, da krigen brød ud.
Den 19. april 1848 blev han afgivet til midlertidig tjeneste ved 2. Linjebataljon og ansat ved dennes 4. kompagni (Rasch). Den 22. april kom kompagniet på forpost ved Jagel; Hammeleff udførte den 23. om morgenen med 30 mand i forbindelse med lige så mange dragoner under løjtnant Cetti en rekognoscering over Kropp; senere under slaget førte han kompagniets skyttepeloton under retræten over Erdbeerenberg til Tiergarten, men blev her skilt fra kompagniet, som han først nåede igen den 25. april. Hans forhold ved denne lejlighed såvel som under fægtningerne i Sundeved den 28. maj og den 5. juni, hvor han blev hårdt såret, omtales med megen anerkendelse i en indstilling fra 1. Linjebataljon, hvortil han i mellemtiden var blevet forsat. Den 13. september s.å. modtog han Dannebrogsordenens Ridderkors og kom næste februar som kompagnikommandør til 9. Linjebataljon, hvor han atter udmærkede sig, navnlig ved Kolding den 23. april. Den 26. s.m. blev han karakteriseret, den 10. januar 1850 virkelig kaptajn og blev noget senere kommandør for 2. kompagni af 6. Reservebataljon. Den 24. juli s.å. blev han, efter at den første del af kampen var endt, med sit kompagni kommanderet på forpost ved Elmskov, hvor han, da fægtningen atter begyndte, kæmpede med megen tapperhed, til dels i forbindelse med 13. Linjebataljon. Under rekognosceringen ved Sorgfloden den 8. august 1850 førte Hammeleff sit kompagni yderst på højre fløj af 1. træfning; efter at have passeret defiléet ved Stentenmühle blev han under stormen på den syd derfor liggende Duvensted Skov såret og døde kort efter. Hans lig blev ført til Slesvig og begravet på Sct. Michaelis Kirkegård.
Hammeleff var en dygtig og begavet mand og havde, hver gang han havde været i ilden, vist en glimrende tapperhed. I sin ungdom havde han stået meget ene i verden, hvad der senere kunne spores hos ham i en vis tilbøjelighed til eksaltation og selvrådighed. Han var derfor ej af dem, der let erhvervede sig venner, men desto fastere var på den anden side båndet mellem ham og de få, til hvilke han stod i nøjere forhold. Han efterlod en enke, der kun overlevede ham i få år, samt en søn og en datter.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1880-87. 3. Del: Krigen i 1850. S. 1572-1574.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar