I krigen udmærkede han sig ved mod og dygtighed, hvorfor han den 19. august 1849 forsattes til linjen og tillagdes anciennitet af 30. april 1848. Den 6. oktober 1850 fik han premierløjtnants karakter og dekoreredes samtidig for sin hæderlige deltagelse i krigen med Ridderkorset af Dannebrog og af den russiske St. Anna Orden. Endelig den 19. april 1854 blev han virkelig premierløjtnant. 1850-61 stod han ved 10. lette Bataljon, 1861 en kort tid ved 15. Infanteribataljon. Fra 1857-61 og atter 1861-63 forrettede han tjeneste i Krigsministeriet som intendant. Den 1. oktober 1863 ansattes han ved 2. Infanteribataljon som chef for 5. kompagni og rykkede ud med dette.
Den 28. marts forsøgte fjenden klokken 3 om morgenen et overraskende og yderst voldsomt anløb mod Dybbølstillingens venstre fløj for at forsøge at anlægge den første parallel. Imellem klokken 5 og 6, hen imod kampens slutning, beordredes Secher til med et halvt 5. og et halvt 7. kompagni af 2. Regiment, understøttet af et par delinger af 1. og 4. kompagni, at foretage en fremrykning for at jage de sidste afdelinger af fjenden bort. Det lykkedes, men ved denne lejlighed faldt Secher omtrent på samme sted, hvor få timer i forvejen sekondløjtnant Dickmeiss var faldet.
Da den gamle feltvagtstilling her indtoges, fandtes sidstnævnte officers lig og bragtes ind. Sechers Lig førtes til København og jordedes den 6. april på Garnisons Kirkegård.
Han ansås for en af hærens intelligenteste yngre officerer. Secher var enkemand og efterlod sig en lille pige.
På valpladsen hist, hvor kuglerne sang,
hvor dødsenglen atter nu leen svang
mod de kæmpende Danmarks sønner,
der stod han, den brave, med usvækket mod,
med sejren for øje – det kostede blod –
men, tænkte han, det sig vel lønner.
Ja, lønnen den kom – men desværre ej så
man Secher nu længer i rækkerne stå.
En fjendtlig kugle kom susende brat
og førte ham straks ind i dødens nat,
men længe vil leve hans minde!
Thi vil man ham savne i Danmarks hær;
dog frænder og venner ham savne især
og kun dårligt i tabet sig finde.
Men må det dem være en trøst så stor,
at krigeren nu i Valhalla bor.
L…
Premierløjtnant ved 2. Infanteriregiment Christian Frederik Valdemar Secher (søn af fhv. proprietær Hans Christian S. og Ingeborg Blichert), født 4. december 1828 i Aarhus (Domsogn), faldet 28. marts 1864 ved Dybbøl, begravet 6. april på Garnisons Kirkegård i København. Gift 12. juli 1855 i København (Garnisons) med Petrea Sophie Juul (datter af hospitalsforstander Niels J. og Petrea Sophie Schou), født 17. januar 1833 i Aalborg (Budolfi), død 9. juli 1858 i København (Garnisons). – Han efterlod en 7-årig datter.
Hans gravsted på Garnisons Kirkegård eksisterer ikke længere.
Kilder og henvisninger:
Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 201-202.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar