Sekondløjtnant Ludvig Georg Frederik Klubien (1836-1864)

fødtes den 14. januar 1836 i Randers og var søn af oberstløjtnant af Artilleriet Balthasar Bernt Peter Klubien (død 1863) og hustru Esther Torgersen (død 1875). Klubien blev student 1855 fra Metropolitanskolen, tog derefter filosofikum samt adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt, som han derefter frekventerede. og hvor han navnlig studerede matematik og fysik, i hvilke fag han i foråret 1861 skulle have underkastet sig eksamen. Samtidig havde han i flere år undervist i matematik i Schneekloths Latin- og Realskole. 

På sessionen for 1861 var han udskrevet til konstabel. Han søgte nu om at få uddannelse på Artilleriets reserveofficersaspirantskole og gennemgik denne fra april 1861 til han den 25. januar 1862 udnævntes til sekondløjtnant i Artilleriets krigsreserve. Indtil krigen udbrød var han, efter at være blevet løjtnant, lærer ved Thisted Borgerskole.

Han stod i 1864 ved 6. Fæstningskompagni, kaptajn Bertel, og havde kommandoen over artilleriet (4 kanoner) i den sydøstlige skanse, syd for Mysunde by, øst for landevejen til Eckernförde.

Artilleristerne var den 2. februar stærkt udsatte for fjendens beskydning fra det foranliggende høje terræn. Det preussiske fodfolk var nået ind på cirka 150 alen fra skansen og lå dér og pillede artilleristerne ned. Særlig den højre fløjkanon var slemt udsat. En mand blev hurtig nedskudt, hans afløser sprang dristig frem, men fik straks en kugle for panden. Da mandskabet nu trykkede sig, sprang Klubien frem for selv at rette kanonen. Inden han var færdig med at rette den, faldt imidlertid også han ramt af et skud gennem hovedet.

Hans lig førtes tilbage til Flensborg, hvor det begravedes den 6. februar. Klubien omtales rosende såvel i 18. Regiments som i chefen for 6. Fæstningskompagni, kaptajn Hertels rapporter om kampen den 2. februar ved Mysunde. 

Han var et livligt, livsglad menneske, der var meget afholdt af sine omgangsvenner. Han var soldat med liv og sjæl og fandt først sin rette plads, da han blev soldat. Læsningen havde aldrig rigtig smagt ham. Få timer før sin død sagde han, at sine artillerister og sine kanoner elskede han næst sine kæreste højst på jorden, ligeledes udtalte han sin glæde over krigen, der havde bragt ham på den rette hylde og at han fra nu af ville leve og dø som soldat. Han vidste ikke, hvor sandt han talte.

Sekondløjtnant ved Artilleriet Ludvig Georg Frederik Klubien (søn af oberstløjtnant Balthasar Bernt Peter Klubien og Esther Cathrine Thorgesen), født 14. januar 1836 i Randers, faldet 2. februar 1864 ved Mysunde, begravet 6. februar på Mariæ kirkegård i Flensburg. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 116-117.

Michael Vandet: Ludvig Klubien og krigen i 1864. Historisk årbog for Thy og Vester Hanherred 2014, s. 19-25.

Danske krigergrave og mindesmærker