Oberst Johan Hieronymus Kirchhoff (1797-1850)

Johan Hieronymus Kirchhoff er født i København den 9. september 1797. Hans forældre var generalløjtnant Kirchhoff, førstedeputeret i Generalkommissariatskollegiet, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand, og Eleonore Christine Kirchhoff, født Humble. Bestemt til militærstanden indtrådte han i sit 13. år som frikorporal i det daværende Sjællandske Rytterregiment, men da forandringen med frikorporalerne skete og disse overgik til landkadetterne, blev Kirchhoff kongelig landkadet indtil sidst i 1813, da han underkastede sig den befalede officerseksamen og ansattes som sekondløjtnant ved Den kongelige Livgarde til fods den 24. december samme år. I året 1817 udnævntes Kirchhoff til kammerjunker, den 6. november 1824 til premierløjtnant og 1825 til adjudant i ovennævnte garde. Den 1. november 1828 benådedes han med af kong Frederik VI med Ridderkorset af Dannebrog. Den 24. september 1831 udnævntes han til kaptajn og den 8. november 1847 til major.

I året 1830 indtrådte Kirchhoff i ægteskab med jomfru Christiane Edle Simonsen.

I felttoget 1848 bivånede Kirchhoff slaget ved Slesvig den 23. april, hvor Garden henhørte til reserven på Gottorp – bestående af førstnævnte, 13. Bataljon og to eskadroner – under kommando af oberst Juel af Infanteriet. Men med undtagelse af 13. Bataljon, der sendtes avantgarden til undsætning, tog reserven ingen synderlig del i dette blodige slag. Hen imod aften forlod Garden Gottorp Slot, hvor kun en ubetydelig fægtning havde fundet sted. Fjenden vovede ikke at trænge frem på dæmningerne, endskønt de af vores ingeniører udlagte fladderminer ikke havde spillet, fordi krudtet var blevet fugtigt. En kanondeling som først havde været ved avantgarden og derefter var trukket ind i Gottorp, havde chargeret imod Friederichsberg; espingolerne – der bestod af 16 pjecer og var placeret på Gottorp under oberst Juels kommando – havde kun haft lejlighed til at afskyde ét rør. Et fjendtligt batteri af insurgenterne på seks pjecer havde beskudt slottet fra højden ved Pulvermühle, men uden virkning. Kuglerne prellede af mod slottets gamle mure og rullede hen ad brostenene. Garden sluttede sig til venstre fløj af de øvrige tropper i stillingen ved Taterkrug. Den 31. maj 1848 udnævntes major Kirchhoff til midlertidig kommandør for Livgarden til fods.

I slaget ved Dybbøl den 5. juni erhvervede Garden sig sine første laurbær. Det var efter at fjendens fremstormen var blevet standset ved batterierne på Dybbølbjerg, og hans kolonner så sig nødsaget til at søge dækning i terrænet, at den kommanderende general fandt sig beføjet til at gå angrebsvis til værks. 6. og 8. Bataljon der først rykkede mod nord og øst, kastedes tilbage. Nu gik Garden fra venstre fløj rask frem over det første hegn og 1. Brigade under general Bülow gjorde ligeledes en fremrykning på begge sider af Aabenraa-vejen. Synet af de høje karle med bjørneskindshuerne slog fjenden med skræk. ”Es kommen die Schweden, sie geben keine Pardon!”, skreg preusserne og kastedes nu fra hegn til hegn lige så hurtigt, som de var kommet. Dagen var afgjort, fjenden ved på hele linjen, og forfølgelsen standsedes først ved det frembrydende mørke. Den 13. september 1848 benådedes Kirchhoff med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og den 7. december samme år udnævntes han til oberstløjtnant. I felttoget 1849 henlå Garden på Als.

Vi kommer nu til det tredje og forhåbentlig sidste felttog i den slesvigske krig, der åbnedes med det blodige slag ved Isted den 25. juli 1850. Som man har set af general Kroghs og oberst Irmingers biografier, var det Garden, 4. Forstærkningsbataljon og to kompagnier af 1. Reservejægerkorps, der dannede teten af de fire bataljoner, hvormed Irminger sprængte det fjendtlige centrum, ligesom også Garden kækt forsvarede de tre fjendtlige kanoner, der ved denne lejlighed faldt i vore hænder, mod et fjendtligt kavaleriangreb.

Den 6. oktober 1850 fik Kirchhoff obersts karakter. Felttogets strabadser havde imidlertid nedbrudt Kirchhoffs helbred, så meget mere som hans tjenesteiver og nidkærhed ikke tillod ham at pålægge sig den mindste skånsel. Han afgik ved døden den 24. november 1850, beklaget og savnet af hans samtlige undergivne.

Oberst ved Livgarden til fods Johan Hieronymus Kirchhoff (søn af generalmajor Johan Hieronymus K. og Eleonore Christine Humble), døbt 9. september 1797 i København (Fødselsstiftelsen), død 24. november 1850 på Gottorp lazaret, begravet 10. december på Garnisons Kirkegård i København. Gift 4. september 1830 i København (Garnisons) med Christiane Elly Simonsen (datter af dugmager Johan S. og Christiane Bruun), født 18. august 1800 i København (Garnisons), død 20. december 1847 i København (Garnisons). - Han efterlod sig tre voksne børn i alderen 26-35 år. Den ældste fyldte 35 samme dag, som faderen døde.

Hans gravsted på Garnisons Kirkegård eksisterer ikke længere.

Kilder og henvisninger:

L.J. Flamand: Slagene ved Fredericia og Idsted den 6. Juli 1849 og 25de Juli 1850 med Portraiter og Biografier af Generalerne, Bataillonscommandeurerne, samt de i de officielle Rapporter hæderligt omtalte Officierer osv. Kbh., 1853. S. 62-63.