Sekondløjtnant Niels Andersen Færch (1841-1864)

fødtes den 28. juli 1841 i Aalborg og var søn af oberstløjtnant Lauritz Nicolaj Færch og hustru Elisabeth Bruun. Han gik i Borgerdydsskolen i København og blev 1861 student herfra. Det var hans ønske at blive officer, og han forberedte sig derfor, efter at være blevet student, til adgangseksamen til den kongelige militære højskole. Det lykkedes ham imidlertid ikke at blive optaget på højskolen, hvorfor han søgte om at blive uddannet til reserveofficer.

Han gennemgik fra 14. februar til 15. oktober 1863 reserveofficersaspirantskolen på Landkadetakademiet og udnævntes den sidstnævnte dag til sekondløjtnant i Infanteriets krigsreserve samt ansattes ved 3. Infanteribataljon. Færch stod under hele felttoget ved denne afdeling, var med ved Mysunde og deltog i hele Dybbøls forsvar. Han såredes den 29. juni i den heftige kamp ved Kær på Als og blev fanget og optaget i et fjendtligt lazaret. Han døde den 3. juli og begravedes i en af fællesgravene på Als. Man er dog ikke sikker på, om han ikke faldt den 29. juni og begravedes af fjenden umiddelbart efter kampen. Den første opgivelse stammer fra regimentet, den sidste fra Krigsministeriet. Den sidste er formentlig den rette, da han ikke på de slesvigske præsters lister findes optaget som begravet fra et af de derværende lazaretter.

Færch var af en stille, beskeden og elskværdig natur. Ved 25-års studenterjubilæet i 1886 mindedes Færch og hans to, ligeledes i 1864 faldne studenterkammerater, løjtnanterne Toxverdt og Trepka på følgende smukke måde: Der holdtes først en kort tale til ære for de faldne, hvorefter nedenstående digt oplæstes. Mens de tilstedeværende studenter i stilhed tømte mindebægeret for de faldne, spillede Orkestret ’Slumrer sødt i Slesvigs Jord’.

De tre, som faldt,
dem brødre vil i denne stund vi mindes.
Og mens af vemods flor vor tanke bindes,
dog deres dages rad, så hurtig talt,
af ungdoms friske syners glans beskinnes!

Mens kugler føg
og hvirvled jorden op på Dybbøls banker,
og slog faskiner sønder, sprængte planker,
de stod med løftet mod i brand og røg,
et enkelt mål kun fyldte deres tanker!

Et enkelt mål:
At tugte ham, som vil vor ret forøde,
og, hvis det brister, da med smil at bløde.
Så svinge mandig de det skarpe stål,
og gav så deres unge liv – og døde!

I røg og brand
vi andre stå i kampens nød tilbage,
og vrede skygger over himlen jage,
og luften sløres til i fjernets rand,
og hjertet krympes af en ordløs klage.

De tre, som faldt,
de var blandt dem, som milde guder kåred,
og de fik livets bedste lod beskåret:
At stå med frejdig vished, hvor det gjaldt,
og blive bort med samme vished båret.

I tre, som faldt,
i nuets tranghed se vi op mod Eder:
O, følger os, hvem hvirvelstormen spreder,
og maner frem det sind, der samler alt
og mod et fælles mål på ny det leder.

Rudolph Schmidt

Mindestenen over løjtnanterne Drastrup og Færch blev rejst i 1937

Stenen står på landejendommen Bertelsminde, Kær Bygade 40

Sekondløjtnant ved 3. Infanteriregiment Niels Andersen Færch (søn af oberstløjtnant Laurits Nicolaj F. og Elisabeth Marie Bruun), født 28. juli 1841 i Aalborg (Budolfi), faldet i kampene på Als 29. juni 1864 og begravet af fjenden. Ugift.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 61-62

Danske krigergrave og mindesmærker