Sekondløjtnant Fritz Ludvig Faber (1804-1849)

blev født den 15. marts 1804 i Marstal, hvor hans fader, senere fyrinspektør på Nakkehoved, dengang var toldkontrollør. I sin tidlige alder blev han sat i urtekræmmerlære, men da han følte trang til studering, kom han efter udstået læretid til Skårup Seminarium, hvorfra han efter 3 års forløb i året 1826 afgik med bedste karakter med udmærkelse. Han søgte nu til København for ved fortsat studering at opnå at blive student, men måtte af mangel på eksistensmidler opgive denne tanke. Senere blev han klokker og kantor ved Frue Kirke i Odense samt lærer ved skolen sammesteds. Han var en kraftig personlighed med mange evner og åndelige interesser samt flersidig dygtighed, navnlig i sprog og musik; han blæste udmærket fløjte og havde en ypperlig sangstemme. 

Han var en ivrig jæger og varm patriot, deltog stedse i samlingerne ved Skamlingsbanken og blev som følge af sin varme, nationale følelse således grebet af begejstring i 1848, at han forlod hustru, børn og embede for at gå til hæren. I sin egen, civile dragt med sin egen riffel stødte han til hæren ved Bov og kæmpede her for første gang med, blev derefter optaget som menig i 13. Linjebataljon, avancerede snart til korporal, blev den 30. juni fanget ved det pludselige sammenstød med fjenden under retræten gennem Bjerning Skov, blev den 13. september udnævnt til Dannebrogsmand, kom derefter på en kommandoskole i København og blev den 14. december udnævnt til sekondløjtnant i krigsreserven. Under sit fangenskab blev han ligesom de andre fanger besøgt af hertugen af Augustenborg, der påberåbte sig, at Faber som født på Ærø var tysk født, og ville overtale ham til at gå i tysk tjeneste, et forslag, som Faber på en lige så bestemt som djærv måde tilbageviste. Ved felttogets begyndelse i 1849 blev han forsat til 8. Linjebataljon. Under affæren ved Gudsø den 7. maj gjorde han i forening med en del mandskab, som han opmuntrede til at følge sig, et forvovent angreb mod den fjendtlige kæde; han kom derved i en hæftig ild, blev såret i benet, fanget og bragt til Kolding, hvor han optoges i et privat hus; skønt amputeret, var han dog på god vej til at blive helbredt, da han pludselig døde den 28. maj.

Breve fra hans afdelingschefer til hans efterladte hustru vidner tilstrækkeligt om, hvor højt han var anset som udmærket og tapper soldat.

Sekondløjtnant ved 8. Linjeinfanteribataljon Fritz Ludvig Faber (søn af degn, senere fyrinspektør Christian Faber og Frederikke Jørgensdatter), født 15. marts 1804 i Marstal, såret 7. maj 1849 ved Gudsø, død 28. maj på Kolding lazaret, begravet 29. maj på Kolding kirkegård. Gift ca. 1833 med Anne Marie Sophie Møller, født 15. september 1810 i Flensburg, død 9. januar 1873 i Stege. – Han efterlod to sønner og en datter i alderen 8-15 år, og i september 1849 nedkom hans enke med endnu en søn.

Kilder og henvisninger: 

Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1873-78. 2. Del: Krigen i 1849. S. 1141-1143

Danske krigergrave og mindesmærker