søn af kancelliråd
Wedege, fødtes den 17. september 1816 på Frederiksberg. Han var fra barndommen
af bestemt til studeringer, hvortil han ved sin begavelse følte et naturligt kald,
absolverede i 1836, samme år som hans fader døde, eksamen artium og året efter
anden eksamen. Moderens uformuenhed bragte ham imidlertid til at opgive studeringerne
for hurtigere at skabe sig en selvstændig stilling. Han søgte derfor og erholdt
ansættelse som underofficer ved daværende Prins Christians Regiment, hvor han
forfremmedes til sergent. Den 1. oktober 1839 indtrådte han efter bestået adgangseksamen
i det kongelige landkadetakademis afgangsklasse, blev året efter udnævnt til sekondløjtnant
og ansat ved det 3. jydske Infanteriregiment. Ved omorganisationen 1842 overgik
Wedege til den 11. Linjebataljon, ved hvilken han var ansat i 1848 ved krigens udbrud.
Med bataljonen deltog han under affæren ved Bov i den hæderlige kamp ved
Harreslev og blev ved fremrykningen mod teglværkerne mellem denne by og
Flensborg dødeligt såret i underlivet. Han bragtes til lazarettet i Flensburg,
hvor han udåndede den 12. april. Hæren tabte i ham en begavet og af varm fædrelandskærlighed
besjælet officer. [Generalstabsværket]
* * * * *
Sekondløjtnant ved 11. Linjebataljon Ulrich Christian Wedege, faldet i træfningen ved Bov. Var søn af den i året 1836 afdøde kancelliråd, forhen politimester på Københavns amt, Søren Wedege og efterlevende hustru Henriette Elisa, født Petersen. Han blev født den 17. september 1816, nød privat undervisning hjemme af sin fader, indtil han i året 1832 eller 33 blev optaget som elev i det Westenske Institut i København. Denne skole forlod han dog senere og blev i 1836 privat dimitteret af cand.theol. J.P.G. Jensen og absolverede examen artium med haud illaud. Det påfølgende år tog han anden eksamen med laud., hvorpå han i noget over et halvt år studerede medicin og kirurgi, hvilket studium han dog opgav på grund af mangel på pengelige midler og bestemte sig for den militære bane, idet han nemlig havde det princip, at ville bane sig vej ved egen hjælp, hvilket han så mulighed i ad denne men ikke ad hin bane.
I oktober 1839 absolverede han afgangseksamen ved det kongelige landkadetakademi og ansattes derefter som kadet med fri undervisning, indtil han, efter at have i oktober 1840 taget afgangseksamens praktiske del, blev under 30. s.m. allernådigst udnævnt til sekondløjtnant ved det 3. jyske Infanteriregiment i nummer på højere gage, og fik garnison i Aalborg; ved den militære reduktion blev han ansat ved 11. Infanteribataljon i samme by. I året 1843 underkastede han sig den befalede landmålereksamens teoretiske prøve, og efter at have ligeledes foretaget den praktiske prøve, blev han det følgende år allernådigst udnævnt til landmåler. I 1845 opholdt han sig tre måneder i Paris for at uddanne sig i det franske sprog. Den ham fra hans militære stilling levnede fritid anvendte han dels til landmålerarbejder dels til timeundervisninger.
Med 11. Bataljon gik han i felten i marts måned 1848 og blev i slaget ved Bov den 9. april såret i underlivet af en kugle, hvoraf han efter 2 til 3 dages sygeleje døde på lazarettet i Flensborg og blev der begravet. Han begrædes af moder og otte søskende, samt af sin forlovede, en datter af kancelliråd og prokurator Jensen i Aalborg. [Nekrologiske Saml.]
Sekondløjtnant ved 11. Linjeinfanteribataljon Ulrich Christian Wedege (søn af politimester Søren W. og Henriette Elisabeth Petersen), født 17. september 1816 på Frederiksberg, såret 9. april 1848 ved Bov, død 12. april på Flensburg lazaret, begravet 14. april på Mariæ kirkegård i Flensburg. Ugift.
Kilder og henvisninger:
Den dansk-tydske Krig i Årene 1848-50. Udgivet af Generalstaben. Schønemann, 1867-71. 1. Del: Krigen i 1848. S. 226-27
Nekrologiske Samlinger. Udgivet af H.P. Selmer. Reitzel, 1848-52. 1. Aargang [1848]. S. 175-176
Danske krigergrave og mindesmærker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar