Premierløjtnant Pehr Johan Conrad Betzholtz (1827-1864)

fødtes den 21. marts 1827 ved Øfre Manilla i Stockholms Djurgård og var søn af gartner Betzholtz og hustru Ebba Sophie Söderqvist på det kongelige lystslot Rosendal. Han fødtes samme dag, som faderen begravedes. Oprindelig var Betzholtz handelsbetjent.

I 1846 var han frivillig ved Svenska Lifregementets dragoner. Da krigen 1848 brød ud, meldte han sig som frivillig, gjorde tjeneste ved 4. Dragonregiment først som menig, senere som korporal. Ved Isted blev han såret, og for sit forhold i denne kamp benådedes han den 16. marts 1851 med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Efter krigen modtog han den 7. februar 1851 afsked af dansk tjeneste som sekondløjtnant. Han gik nu atter i svensk tjeneste. Her avancerede han den 27. april 1854 til underløjtnant ved Älfsborgs Regemente og den 23. april 1857 til løjtnant. Den 8. februar 1859 forsattes han til Lifbeväringsregementet.

Da krigen 1864 brød ud, meldte han sig atter til tjeneste ved den danske hær og ansattes den 16. april ved 1. Regiment. Den tapre løjtnant Betzholtz såredes meget hårdt i træfningen ved Lundby den 3. juli og toges til fange af den tyske kaptajn von Schlutterbach.

Han indlagdes på lazarettet i Hobro, hvor begge hans arme amputeredes. Det så en kort tid ud, som om hans stærke legemsbygning skulle gøre det muligt for ham at gennemgå de store lidelser, idet hans tilstand tilsyneladende bedredes. Det varede dog kun kort, og den 28. juli døde han. Det sidste døgn var han næppe ved sin bevidsthed. Det var med en rørende, usigelig kærlighed han til det sidste omfattede og med inderlig bevægelse omtalte ”sit kompagni”, ”dette brave herlige kompagni”, ”disse kernekarle”.

”Han var en hædersmand som kriger og en helt under vor fane”. Han udtalte ofte med vemod: ”Tro det ikke, kære ven, tro det ikke, at det er det svenske folks eller kong Karls vilje, der holder Sveriges sværd i skeden, det er det kolde diplomati”.

Hans lig udleveredes og lagdes i en tredobbelt kiste. Venner strøede blomster i kisten, og en dansk kvinde lagde en laurbærkrans på hans hoved. Den 7. august førtes liget under stor højtidelighed fra Hobro til Aalborg. Over kisten, som kærlige og deltagende kvindehænder havde pyntet med talrige kranse, var bredt et sort, med sølvstjerner broderet slør og på kisten stod: ”Conrad Betzholtz! Ved din båre sørger Danmark”. På låget var endvidere fastgjort en sølvplade med følgende inskription: ” Premierløjtnant Betzholtz, Dannebrogsmand, hårdt såret i træfningen ved Lundby i Jylland den 3. juli 1864, død i Hobro den 28. juli. Højt hædret skal dit heltenavn bevares i taknemmelige danske hjerter”. Liget henstod i Aalborg til langt hen i september, inden det sendtes til Stockholm, hvor det begravedes den 15. oktober.

Han var en af de mest udmærkede svenske frivillige i begge vore krige og højt agtet på grund af sin retskafne og trofaste karakter og sande gudsfrygt.

Den sabel, har bar i 1864, var en gave fra kong Karl den 15. Den opbevares i det svenske nationalmuseum. Den blev højmodigt og ridderligt afleveret af kaptajn von Schlutterbach og lagt på kisten. Til gengæld sendte Betzholtz regimentskammerater i 1866 kaptajn von Schlutterbach en æressabel.

Mindet om Betzholtz opbevares endnu i Sverige i en dér meget bekendt ”Betzholtz-vise”:

”Fram, kamrater det ljöd,
fram till seger eller död,
mot den grymma, den stridslystna skaran,
modigt får man ju dem,
slå för frihet och hem,
och gå raskt emot döden och foran.

Se, den första i sitt led,
käck en löjtnant framskred,
han var svensk, han var tapper och modig,
ifrån fädernesland,
bort till striden drog han,
till den lampen, som fördes så blodig”.

Denne vise, der går på en formentlig gammel tjekkisk folkemelodi, er i perioden 1864-1903 udkommet i mere end 100 oplag.

Monumentet ved Lundby, hvor også premierløjtnant Betzholtz' navn findes

På monumentet over de skandinaviske frivillige i Kastellet

ses også sekondløjtnant Betzholtz' navn

Sekondløjtnant ved 1. Infanteriregiment Pehr Johan Conrad Betzholtz (søn af trädgårdsmästare B. og Ebba Sophia Söderqvist), født 21. marts 1827 på Övre Manilla djurgård ved Stockholm, såret 3. juli 1864 ved Lundby, død 28. juli på Hobro lazaret, bisat 8. august i Aalborg Budolfi kirke, begravet 15. oktober på Maria kirkegård i Stockholm. Ugift.

Hans gravsted findes stadig ved Mariakyrkon i Stockholm.

Kilder og henvisninger:

Axel F. Hansen: Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer. Høst, 1909. S. 27-28.

Palle Bister [pseud.]: Den svenske Løjtnant. Et Minde fra '64. Illustreret Tidende 1921, s. 554-555.

Danske krigergrave og mindesmærker (1)

Danske krigergrave og mindesmærker (2)